Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Real Madrid
  1. Fodbold
  2. La Liga

La Liga: Real Madrid møder Alaves

Der er en spændende kamp på programmet, når Real Madrid og Deportivo Alaves tørner sammen i den spanske La Liga.

Der er fuld runde i La Liga her i denne midtuge, og der er nogle ret interessante kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

En af de mest interessante kampe i runden er opgøret mellem Real Madrid og Deportivo Alaves, hvor det handler om at få nogle flere point ind på holdenes konto.

Kan Alaves drille Real Madrid?

I weekenden spillede Real Madrid på hjemmebane mod Espanyol, og selvom de kom bagud med 1-0 i anden halvleg, så endte hjemmeholdet med tre sikre point, da de vandt med 4-1 efter en god afslutning på kampen.

Real Madrid er stadig ubesejret i La Liga i den nye sæson, hvor de har spillet seks kampe, og her er det blevet til fire sejre og to uafgjorte. Det placerer dem på andenpladsen i tabellen lige nu, hvor det er Barcelona, der indtager førstepladsen efter de første seks runder.

I denne runde skal Real Madrid spille på hjemmebane mod Deportivo Alaves, og gæsterne kommer til kampen med masser af selvtillid fra deres seneste kamp, hvor de spillede på hjemmebane mod Sevilla, og her tog de alle tre point med en sejr på 2-1, og de har fået en fin start på den nye sæson.

Alaves har efter de første seks kampe hentet tre sejre, tabt to og spillet en enkelt uafgjort. Det giver dem lige nu ti point, og de hænger lidt på i toppen, hvor de nu skal stå en meget stor prøve i udekampen mod Real Madrid.

Real Madrid og Alaves spillede senest mod hinanden tilbage i maj, og her vandt Real Madrid med 5-0 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har Real Madrid haft et rigtig godt tag på Alaves, da de har vundet alle fem kampe med en samlet målscore på 17-2.

Real Madrid blev ramt af skader

I weekenden vandt Real Madrid 4-1 over Espanyol, og det var samtidig deres kamp nummer 38 i træk i La Liga uden nederlag.

Det hele var dog ikke udelukkende positivt for de forsvarende spanske mestre, der måtte se både Jude Bellingham og Dani Carvajal gå ud af kampen, da de begge havde problemer med skader.

Holdets rutinerede træner, Carlo Ancelotti, kommenterede på det efter kampen, og han mente ikke, at det er noget voldsomt alvorligt for nogen af dem, så de kan nok hurtigt være i kamp igen begge to.

- Carvajal er skadet, men det er kun en mindre skade, ingenting alvorligt. Jude Bellingham havde et skulderproblem, men det blev løst godt. Han kunne spille uden problemer. Vi må se, hvordan han har det i morgen selvom det ikke virker som noget særligt bekymrende, lød det fra Ancelotti efter kampen.

Bellingham har siddet ude med en muskelskade, som han lige er kommet tilbage fra, så det vil være lidt et slag for Real Madrid, hvis de skal undvære ham igen.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder