Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Real Madrid
  1. Fodbold
  2. La Liga

La Liga: Real Madrid spiller mod Mallorca

Real Madrid skal forsøge at holde fast i førstepladsen i La Liga, når de spiller hjemme mod Mallorca i den første kamp i 2024.

La Liga skal i gang igen efter julepausen, og der er nogle ganske interessante kampe på programmet i løbet af den første runde, der skal spilles i 2024.

Tabellens førerhold, Real Madrid, skal i kamp hjemme på Santiago Bernabeu mod Mallorca, og her handler det for dem om, at de skal holde fast i deres førsteplads i La Liga.

Mallorca på svær opgave i hovedstaden

Real Madrid sluttede 2023 af med en sejr på 1-0 på udebane mod Deportivo Alaves, og de tre point betød, at de kunne sætte sig på førstepladsen i La Liga ved julepausen. De er nu oppe på 12 ligakampe i træk uden nederlag, hvor de har vundet de ni.

I alt har de nu spillet 18 kampe i ligaen i denne sæson, og her har de hentet 14 sejre, mens det er blevet til tre uafgjorte og et enkelt nederlag. Det placerer dem på førstepladsen i ligaen, hvor de dog har samme pointantal som Girona på andenpladsen.

I denne runde skal Real Madrid spille på hjemmebane mod Mallorca, og gæsterne sluttede deres 2023 af med tre point, da de vandt 3-2 hjemme over Osasuna, og de gik på juleferie efter at have været ubesejret i fire ligakampe i træk.

Mallorca har selvfølgelig også spillet 18 kampe i ligaen indtil videre, og her er det kun blevet til tre sejre, mens det også er blevet til ni uafgjorte og seks nederlag. Det giver dem 18 point, som rækker til en placering som nummer 14, hvor de har fem point ned til nedrykningsstregen.

Sidste gang Real Madrid og Mallorca spillede mod hinanden, vandt Mallorca 1-0 på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to klubber, så har Real Madrid vundet de fire foregående kampe mellem de to hold.

Real Madrid har problemer i forsvaret

Lige nu er Real Madrid ret tyndt besat i det centrale forsvar, da David Alaba senest er blevet tilføjet til skadeslisten, da han er blevet ramt af en alvorlig knæskade.

Samtidig sidder Eder Militao også stadig ude med en alvorlig skade, som han har gjort i et stykke tid, og til den kommende kamp mod Mallorca må de også undvære Nacho Fernandez, der sidder ude med karantæne til det opgør.

Det betyder, at der faktisk kun er en enkelt decideret central forsvarsspiller til rådighed til den kommende kamp, og det er tyske Antonio Rüdiger, der kan spille, og klubbens træner, Carlo Ancelotti, har udtalt, at han gerne vil have en central forsvarsspiller i januars transfervindue.

Spanske medier berettede om, at Real Madrid skulle være interesseret i at hente Raphael Varane tilbage fra Manchester United, hvor han umiddelbart har mistet sin faste plads på holdet, men Marca har efterfølgende meldt, at det ikke er en handel, klubben arbejder på.

Samtidig skriver de dog også, at der bliver arbejdet på at tilknytte en central forsvarsspiller i løbet af januar for at styrke bredden, men der er altså endnu ikke noget, der er så konkret, at de har afgivet bud på nogle spillere.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder