På første spilledag i den nye sæson i La Liga er der lagt op til et interessant opgør mellem Sevilla og Valencia.
Den nye sæson i La Liga står for døren, og den starter denne weekend, hvor der allerede er to kampe på programmet fredag aften, inden resten af runden spilles i weekenden.
Allerede i første runde bliver der lagt ud med en ganske spændende kamp, når Sevilla og Valencia byder hinanden op til dans fredag aften i jagten på en god start på sæsonen.
Hvem | Sevilla - Valencia |
Hvad | La Liga |
Hvornår | 11. august, kl. 22:00 |
Hvor | Estadio R. Sanchez Pizjuan |
Stream | TV2 Sport |
Odds | Sevilla 1.90, uafgjort 3.50, Valencia 4.20 |
Sevilla og Valencia er begge hold, der ifølge deres egen selvforståelse skal være med i toppen af den spanske La Liga, men det har bare ikke rigtig været virkelighed for dem begge.
Godt nok har Sevilla i en årrække været med i toppen af tabellen, men det er ikke lykkedes for Valencia at vende tilbage til den sjove ende. Den seneste sæson var dog skuffende for begge klubber i den bedste spanske række.
Sevilla havde været med i top fire i nogle sæsoner, men den seneste sæson var en stor skuffelse for dem, hvor de måtte skifte træner undervejs, og lå nede omkring nedrykningsstregen på et tidspunkt, men de kom dog fri af det, og sluttede som nummer 12, hvor de alligevel fik et hul til nedrykningsstregen.
For Valencias vedkommende var de også blandet ind i nedrykningskampen for alvor, men de gik også fri til sidst. Der var dog kun to point fra deres placering som nummer 16 ned til Real Valladolid, der endte med at slutte under nedrykningsstregen.
Nu spiller Sevilla og Valencia så mod hinanden på Estadio R. Sanchez Pizjuan, og kigger man på de to holds seneste møde, så vandt Sevilla med 2-0. De seneste fem indbyrdes kampe mellem dem har givet tre sejre til Sevilla, mens de to resterende kampe er endt uafgjort.
Efter den skuffende sidste sæson i La Liga har det været nødvendigt for Sevilla at gå ud og forstærke deres hold til den kommende sæson, så de kan rejse sig igen og forbedre deres resultater.
Et af de steder de skulle forstærke sig var på den centrale midtbane, og det har de også gjort nu, da de har været på indkøb i den tyske klub, Eintracht Frankfurt.
Her har de købt midtbanespilleren, Djibril Sow, og hvis man skal tro spanske medier, så har de betalt i omegnen af 110 mio. kroner for at få ham.
Djibril Sow nåede i alt at spille 160 kampe for Frankfurt, inden han altså nu er skiftet til Sevilla, og udover det har han også optrådt 38 gange for det schweiziske landshold.
Sow er ikke den eneste nye spiller, der er blevet hentet til Sevilla denne sommer. De har nemlig også købt Loic Balde i den franske klub Rennes, ligesom de har skrevet kontrakt med Adria Pedrosa på en fri transfer, efter hans aftale udløb i Espanyol.
Der er ikke lavet de store salg i den spanske klub, hvor de kun har solgt Karim Rekik for et mindre beløb, og så er Rony Lopes smuttet på en fri transfer. De har også sendt et par spillere ud på lejeaftaler.