Atletico Madrids træner, Diego Simeone, er meget åben for et comeback i italiensk fodbold, hvor han tidligere både har været spiller og træner.
Der er fem runder tilbage i den spanske La Liga, hvor Barcelona er meget tæt på at blive kronet som spansk mester, mens der er spænding om den efterfølgende andenplads.
Den bliver lige nu indtaget af Atletico Madrid, der er et enkelt point foran rivalerne fra Real Madrid, så der bliver noget at spille om for de to klubber i de sidste kampe i sæsonen.
Hvem | Elche - Atletico Madrid |
Hvad | Superligaen |
Hvornår | 14. maj, kl. 16:15 |
Hvor | Estadio Martinez Valero |
Stream | TV2 Sport X |
Odds | Elche 8.00, uafgjort 5.00, Atletico Madrid 1.36 |
Den argentinske træner, Diego Simeone, har med stor succes stået i spidsen for Atletico Madrid siden slutningen af 2011, og det er blevet til mere end 600 kampe i spidsen for den spanske klub.
Som aktiv spiller var han både forbi Lazio og Inter i den italienske Serie A, og han havde også et kort ophold som træner for Catania i Italien, inden han kom til den spanske storklub.
Der har af og til været spekulationer om Simeones fremtid, hvor han har været sat i forbindelse med flere af Europas helt store klubber, og nu fortæller han også selv, at han er åben for at blive træner i Italien igen i fremtiden.
- Jeg ved ikke, hvor meget længere jeg vil være i stand til at træne. Jeg er 53. Fem år mere? Vores job er et stressende job. Jeg tror i hvert fald, at et par dages ferie ville være nok give mig lyst til at komme tilbage på banen, for banen er som et stof for os.
- Jeg møder ofte Inter og Lazio-fans, som beder mig om at komme tilbage. Hvem ved? Det vil jeg bestemt gerne, lyder det fra Simeone.
I hans tid hos Atletico Madrid har Simeone vundet to spanske mesterskaber, en spansk pokaltitel, to trofæer i Europa League og to europæiske Super Cup.
La Liga: Real Sociedad tager imod Real Madrid
La Liga: Sevilla spiller mod Girona
La Liga: Barcelona jagter offensive forstærkninger
I starten af 2023 var der historier i spanske medier om, at Diego Simeone havde besluttet sig for at skulle forlade Atletico Madrid, når denne sæson er spillet færdig, og nu er der altså ikke ret mange kampe tilbage i sæsonen.
Den argentinske træner er stadig i Atletico Madrid, som har haft en ret fin sæson i La Liga, og der er heller ikke meldt noget ud om, at han skulle være på vej ud af klubben, når de sidste kampe i sæsonen er spillet færdige.
Den 52-årige træner har også kontrakt for den kommende sæson, da hans aftale står til at udløbe i sommeren 2024, men hvis man spørger præsidenten for den spanske klub, Enrique Cerezo, så regner han da også med, at Simeone står i spidsen for holdet i den kommende sæson.
- Jeg tror, Simeone fortsætter i Atletico Madrid, ja. Vi har ingen nyheder angående hans forlængelse, lød det fra præsidenten i sidste måned, og han lyder til at være interesseret i at forlænge kontrakten med den argentinske træner.
Simeone sluttede sin aktive karriere tilbage i 2006, hvor han spillede for Racing Club i hjemlandet, og han blev samtidig træner for holdet. Han nåede også at være træner for Estudiantes, River Plate og San Lorenzo, inden han kom til Catania og efterfølgende Atletico Madrid.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies