Real Madrid skal holde afstand til de andre hold i toppen af La Liga, når de i denne runde spiller mod Valencia.
Der venter en ny runde i den spanske La Liga i den kommende weekend, hvor der er nogle ret interessante kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil.
En af de mest interessante kampe i runden spilles lørdag aften i Valencia, hvor La Ligas tophold fra Real Madrid kommer på besøg, og jagter vigtige point til mesterskabsjagten.
Valencia spillede på hjemmebane mod Sevilla i deres seneste kamp i La Liga, og her hentede de et enkelt point, da kampen sluttede 0-0, og de har vundet en enkelt af deres seneste fire kampe i den bedste spanske række.
Efter deres første 25 kampe i La Liga har Valencia hentet 10 sejre, ligesom det også er blevet til seks uafgjorte og ni nederlag. Det giver dem 36 point, og rækker til en placering som nummer ni. De har fået slået et hul på hele 18 point ned til nedrykningsstregen, så det skal de ikke have fokus på længere.
I denne runde spiller de på hjemmebane mod Real Madrid lørdag aften, og gæsterne kommer med en sejr i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de slog Sevilla med 1-0 på hjemmebane, og de er nu ubesejrede i deres seneste 20 ligakampe i træk.
Real Madrid har kun tabt en enkelt kamp i La Liga i denne sæson, hvor de i 26 kampe har hentet 65 point. De er derfor ret suveræne på førstepladsen i tabellen lige nu, men de skal selvfølgelig ikke tage noget for givet, da der stadig er en del kampe tilbage.
Sidste gang Valencia og Real Madrid spillede mod hinanden, vandt Real Madrid med 5-1 på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem dem, så har Real Madrid vundet de fire af dem, mens Valencia har vundet en enkelt.
Der har på det seneste været en del spekulationer om Toni Kroos’ fremtid i Real Madrid, da den rutinerede tysker har kontraktudløb efter denne sæson.
Klubbens træner, Carlo Ancelotti, har flere gange udtalt, at tyskeren selv bestemmer sin fremtid, og han vil heller ikke forsøge at råde Kroos til noget som helst. Han skal selv træffe sin beslutning.
- Jeg synes, at han er en meget ansvarsfuld person, der har nogle klare ideer. Han vil stoppe den dag, når han føler, at han er faldet i niveau. På den måde tror jeg, at han vil fortsætte. Om jeg vil spørge ham om at forlænge? Jeg kommer ikke til at råde ham til det. Han er ikke min søn. Han har en mentalitet til selv at beslutte, siger Ancelotti.
Den 34-årige Kroos har for nyligt meddelt, at han vil gøre comeback for det tyske landshold, hvor han ellers var stoppet, men det kommer ikke til at betyde noget for Real Madrid.
- Han fortalte mig, at han ville tilbage på det tyske landshold. Det kommer ikke til at have nogen indflydelse hos os. Hans præstationer her er på et meget højt niveau, lyder det til slut fra Ancelotti.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.