Den franske forsvarsspiller, Maxence Lacroix, har forlænget sin kontrakt med Wolfsburg, så den nu gælder frem til sommeren 2025.
Sidste år hentede Wolfsburg den franske forsvarsspiller, Maxence Lacroix, i Sochaux, og han fik en kontrakt hos den tyske klub frem til sommeren 2024.
Bundesligaklubben har dog været så tilfredse med den 21-årige spiller, at de allerede nu har valgt at forlænge hans kontrakt, selvom der stadig var god tid tilbage på den.
Der er kommet et år mere oveni aftalen, så den nu gælder frem til sommeren 2025, og det bringer stor glæde hos den tyske klub, slår sportsdirektør, Marcel Schäfer, fast.
- Maxence har gennemgået en fantastisk udvikling i løbet af det seneste år, og derfor er vi glade for, at vi fortsat kan forfølge vores mål sammen, lyder meldingen fra sportschefen, der er meget glad for den nye aftale.
I denne sæson har den 21-årige Lacroix fået masser af spilletid for Wolfsburg indtil videre, da han har spillet alle klubbens kampe i Bundesligaen.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies