Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Premier League

Lampard: Glad for jobbet i Everton

Frank Lampard er ny manager i Everton, og han glæder sig over at komme til en klub med store traditioner.

Everton har været på jagt efter en ny træner, siden de fyrede Rafael Benitez, og nu har de fundet erstatningen i den 43-årige Frank Lampard.

Han har stået uden job, siden han blev fyret i Chelsea for et års tid siden, og han har skrevet under på en aftale i Everton, der gælder frem til sommeren 2024.

- Det er en kæmpe ære for mig at repræsentere og være træner for en klub med den størrelse og de traditioner, som Everton Football Club har. Jeg er meget sulten efter at komme i gang, siger Lampard.

- Efter at have talt med ejeren, bestyrelsesformanden og bestyrelsen har jeg i den grad mærket deres passion og ambition. Jeg håber, at de har mærket min passion og mit ønske om at arbejde hårdt for at lykkes, lyder det til slut fra ham.

Denne sæson har indtil videre været skuffende for Everton, der er helt nede som nummer 16 i Premier League.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies