Barcelonas præsident, Joan Laporta, slår fast, at man arbejder på at forstærke holdet i løbet af transfervinduet i januar.
I sidste uge måtte Barcelona se sig slået ud ad Champions League, da de i den sidste gruppekamp tabte med 3-0 til de tyske mestre fra Bayern München.
Det betyder, at den spanske storklub skal ud og spille i Europa League til foråret, og det er første gang i 17 år, de ikke er med, når de afgørende kampe i Champions League skal afvikles.
Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for Barcelona, og klubbens præsident, Joan Laporta, fortæller, at man vil forsøge at hente forstærkninger, når transfervinduet åbner i januar.
- Vi er alle enige om, at vi er nødt til at forstærke førsteholdet. Problemet er, at vi har arvet et meget dyre kontrakter på førsteholdet, som ikke giver os den store lønmargin. Alligevel leder vi efter løsninger for at styrke førsteholdet i vinter-transfervinduet, siger Laporta.
- Vi arbejder meget hårdt på at klare det. Og det vil vi. Jeg beder jeg om at ro i samme retning som os. For Barca, lyder det til slut fra ham.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies