Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. La Liga

Laporta: Ventede måske for længe med at fyre Koeman

Barcelonas præsident, Joan Laporta, erkender, at de måske ventede for længe med at fyre Ronald Koeman som træner.

I sidste uge blev Ronald Koeman fyret som træner i Barcelona, og efter de svingende resultater virkede det ikke som om, at det længere kunne undgås.

Der har dog været en masse spekulationer om, at Koeman skulle have haft sparket allerede i sommer, og klubbens præsident, Joan Laporta, erkender da også, at de måske ventede for længe.

- Måske skulle vi have fyret Koeman før. Men vi tænkte, at Koeman havde fortjent lidt selvtillid. Jeg tager ansvaret for beslutningen. Hvis vi analyserer det med koldt vand i blodet, slog vi Valencia og Dynamo Kiev, men så blev situationen uholdbar. Vi levede livet farligt, siger Laporta.

- Vi fyrede ham efter Rayo Vallecano-kampen. Vi er meget taknemmelige over for ham, for han ankom på et tidspunkt med maksimalt pres, og han er et klubmenneske. Han er et Barca-ikon, og han vil altid være en del af historien, slutter præsidenten.

Den hollandske træner nåede at stå i spidsen for Barcelona i 67 kampe.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies