Rasmus Lauge er tilbage på det danske landshold igen, og han er meget glad for at være tilbage i truppen igen.
I en længere periode har Rasmus Lauge været hårdt ramt af skader, og det er også gået ud over det danske landshold, der har manglet ham.
Lauge spillede sin sidste landskamp tilbage i november 2020, men nu er han igen med i den trup, der senere i denne måned skal spille EM, og han er meget glad for at være tilbage.
- Det har altid været en af mine store mål at være med på landsholdet. Det er megafedt at være tilbage. Så glæder jeg mig til at træne noget mere med gutterne og komme i gang med kampene, siger Lauge.
For et år siden fik Mathias Gidsel sit helt store gennembrud på det danske landshold, og Lauge glæder sig til at spille sammen med den unge spiller.
- Hvis han tilnærmelsesvis kan fortsætte den opadgående formkurve, som har han vist det seneste år, ser det rigtig godt ud. Og det glæder jeg mig til at være en del af, slutter Lauge.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies