I denne artikelserie kigger vi nærmere på nogle af de mest legendariske fodboldkampe, der er blevet spillet i historien.
Denne gang kigger vi på en meget interessant finale i UEFA Champions League, der tilbage i 1994 var et opgør mellem to af tidens helt store klubber.
Det var AC Milan, der spillede mod Barcelona, og det endte med at blive en vaskeægte magtdemonstration af den italienske storklub.
Finalen i UEFA Champions League 1994 blev spillet den 18. maj på Olympiastadion i Athen, hvor det stjernespækkede AC Milan stod over for FC Barcelona i en kamp, der var forventet at blive en tæt dyst mellem to af Europas bedste hold. Men i stedet blev det en af de mest ensidige finaler i turneringens historie, hvor Milan leverede en fodboldlektion og ydmygede Johan Cruyffs Barcelona med en 4-0-sejr.
Optakten til finalen var præget af spænding og høje forventninger. Barcelona, der var kendt som "Dream Team", havde vundet Champions League i 1992 og kom ind til finalen med en selvtillid, der matchede deres elegante spillestil. Johan Cruyff havde opbygget et hold baseret på offensiv fodbold, med spillere som Romário, Hristo Stoichkov og Pep Guardiola, der var rygraden i deres dominerende stil. På den anden side stod AC Milan, som var uden deres faste forsvarsstjerner Franco Baresi og Alessandro Costacurta, begge suspenderede til finalen. Dette fik mange til at tro, at Barcelona ville have en fordel.
Men det blev hurtigt klart, at Milan havde andre planer. Træner Fabio Capello havde sat sit hold op til perfektion, og fra første fløjt dominerede italienerne kampen. Midtbanen, anført af Demetrio Albertini og Marcel Desailly, satte et uforligneligt tempo, mens forsvarsspillerne Paolo Maldini og Filippo Galli sørgede for, at Barcelonas angreb blev neutraliseret.
Milan tog føringen efter 22 minutter, da Dejan Savićević kæmpede sig fri og spillede bolden videre til Daniele Massaro, der iskoldt sendte bolden forbi Andoni Zubizarreta. Det første chok havde ramt Barcelona, men værre skulle det blive. Lige før pausen slog Milan til igen. Endnu en gang var det Massaro, der scorede, denne gang efter et flot opspil af Roberto Donadoni. Milan gik til pause med en fortjent 2-0-føring, mens Barcelona lignede et hold i chok.
Hvis nogen havde troet, at Barcelona ville komme stærkt tilbage i anden halvleg, blev de hurtigt gjort til skamme. Blot et par minutter efter pausen viste Savićević sin individuelle klasse, da han opsnappede en løs bold, tog et par hurtige træk og elegant lobbede den over Zubizarreta til 3-0. Publikum på Olympiastadion var i ekstase, mens Barcelona-spillerne så opgivende ud.
Den endelige ydmygelse kom i det 58. minut, da Marcel Desailly, som ellers var kendt for sin defensive rolle, kombinerede med Albertini og sendte bolden i nettet til 4-0. Kampen var reelt afgjort, og resten af kampen blev en parade for Milan, mens Barcelona aldrig fandt et svar på italienernes dominans.
Da dommeren fløjtede af, havde Milan ikke blot vundet Champions League – de havde sendt en besked til resten af Europa. Fabio Capello havde overgået Cruyffs "Dream Team", og AC Milan havde understreget deres status som Europas ubestridt bedste hold i 1994. For Barcelona var det en smertefuld aften, der markerede afslutningen på deres storhedstid under Cruyff.
Champions League-finalen i 1994 står stadig som et af de mest imponerende opvisninger i en europæisk finale, hvor Milan beviste, at taktisk disciplin, organisation og teknisk dygtighed kunne overvinde selv de mest frygtede modstandere.