Legendariske fodboldkampe: England mod Vesttyskland (1966)

I denne artikelserie kigger vi nærmere på nogle af de mest legendariske fodboldkampe, der er blevet spillet i historien.

I dette tilbageblik skal vi mange år tilbage i tiden til 1966, hvor vi skal kigge på VM-finalen mellem England og Vesttyskland, der var to af de helt store nationer i sporten på det tidspunkt.

Det blev en finale, der stadig snakkes om i dag, og det er også stadig den titel, englænderne har at være stolte af, selvom det er mange år siden.

England vandt det helt store trofæ på hjemmebane

Den 30. juli 1966 stod Wembley Stadium i London som centrum for verdens opmærksomhed. Finalen i verdensmesterskabet skulle afgøres mellem værtslandet England og Vesttyskland, i det der skulle blive en af de mest legendariske og omdiskuterede finaler i fodboldens historie.

England var kommet til finalen efter en stærk turnering med solidt defensivt spil og en stigende tro på egne evner. Vesttyskland havde imponeret med deres taktiske fleksibilitet og fysiske styrke. Det var en kamp mellem to af datidens stormagter, og stemningen blandt de 96.924 tilskuere på Wembley var elektrisk.

Kampen startede intenst, og allerede i det 12. minut bragte Helmut Haller Vesttyskland foran. Men England svarede hurtigt igen. Seks minutter senere udlignede Geoff Hurst med et kraftfuldt hovedstød, og kampen var åben og spændende.

Midt i første halvleg lagde Martin Peters England foran med 2-1 efter en rodet situation i feltet, hvor bolden landede for fødderne af den skarpe midtbanespiller. England begyndte at kontrollere kampen, men tyskerne gav aldrig op. I det 89. minut faldt udligningen, da Wolfgang Weber skubbede bolden i nettet efter en dødbold, og kampen gik i forlænget spilletid.

Det var her, det mest ikoniske øjeblik i Englands fodboldhistorie fandt sted. I det 101. minut modtog Geoff Hurst bolden i feltet, vendte og skød. Bolden ramte overliggeren og studsede ned – på eller over målstregen? Linjevogteren, Tofiq Bahramov fra Sovjetunionen, signalerede mål, og dommeren godkendte det. Debatten om, hvorvidt bolden virkelig var inde, raser stadig i dag.

England førte nu 3-2, og i kampens døende sekunder stormede fansene allerede ind på banen, da Hurst blev sendt afsted i en kontra og bankede bolden i mål til 4-2. Hans hattrick – det første og hidtil eneste i en VM-finale – blev kronen på værket.

Da slutfløjtet lød, eksploderede Wembley i jubel. England havde vundet deres første – og indtil videre eneste – verdensmesterskab. Holdet med spillere som Bobby Moore, Gordon Banks og Geoff Hurst blev nationale helte, og Alf Ramsey skrev sig ind i historien som en taktisk genistreg af en landstræner.

Finalen i 1966 er i dag både hyldet og debatteret. Den symboliserer Englands storhedstid og markerer et af de mest mindeværdige kapitler i VM-historien – hvor sport, drama og nationale følelser smeltede sammen i en uforglemmelig fodboldaften.