Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Andre sportsgrene

Legene: Landstræneren vil skifte ud i truppen

Den danske landstræner, Nikolaj Jacobsen, forventer, at han kommer til at lave ændringer i sin trup inden den næste kamp.

Simon Hald blev ramt af en skade, da Danmark spillede mod Egypten i deres anden gruppekamp ved legene i Paris, og han kommer med stor sandsynlighed ikke til at spille den næste kamp for Danmark.

Derfor har landstræner, Nikolaj Jacobsen, planer om at lave en ændring i sin trup, så en af reserverne kan komme ind i stedet for den skadede spiller.

Udskiftning på vej i den danske trup

Danmark havde imponeret stort i første halvleg i kampen mod Egypten, hvor de var foran med hele 19-9, men alt var ikke positivt for det danske hold. Simon Hald udgik nemlig allerede efter to minutter af opgøret.

Det så ud til, at han var blevet ramt af en skade i baglåret, og derfor er den danske landstræner, Nikolaj Jacobsen, ikke i tvivl om, at han kommer til at lave en udskiftning i sin trup, da han ikke tror, at Hald kan spille den kommende kamp på onsdag.

- Man kan ikke sige endnu, hvor slem skaden er. Men jeg tror ikke, at han kan spille på onsdag, så vi kommer nok til at lave en udskiftning nu her, og så må vi se, hvor slem skaden, og hvor hurtigt vi kan gøre ham klar igen, lyder det fra landstræneren til TV2.

Simon Hald udtalte sig også selv efterfølgende, og han vidste ikke helt, hvad det var, der var kommet til ham, men han var ikke i tvivl om, at det var noget, han skulle have undersøgt nærmere.

- Jeg går ind for at hjælpe med at lukke stregen ned, og jeg tror nærmest, det er den første aktion, jeg er indblandet i, og så mærker jeg et lille smæld i baglåret. Der kan jeg godt mærke hurtigt, at jeg skal ud og tjekkes, siger Simon Hald.

Saugstrup fik også problemer

Landstræneren bekræftede overfor TV2, at det er Lukas Jørgensen, som er reserve, der er udset til at komme ind i truppen for at afløse Simon Hald på stregen, når han laver sin ændring.

Simon Hald var dog ikke den eneste stregspiller, der fik problemer i løbet af kampen mod Egypten. Magnus Saugstrup havde også problemer allerede i løbet af første halvleg, og det var ret presset for det danske hold og den danske landstræner.

Saugstrup måtte derfor også have en pause, men han benyttede pausen til at holde sig varm, og så var han i stand til at spille hele anden halvleg.

Det var en lidt kedelig situation at stå i for landstræneren, men han håber dog på, at når han laver ændringen i truppen, og får Lukas Jørgensen ind, så kan Saugstrup også få en pause, når han har behov for det. Han regner nemlig med, at det bliver en lang turnering endnu.

- Det handler også om, at nu skal Saugstrup spille lang tid i dag. Det er en lang turnering, og jeg håber, vi skal spille seks kampe mere, så jeg skal også kunne jonglere lidt med hans kræfter, og det kunne jeg ikke rigtig i dag, lyder det til slut fra landstræneren.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder