Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League - Fodbold: Lenglet vil vinde titler med Tottenham

Den franske forsvarsspiller, Clement Lenglet, håber på, at han kan vinde titler med Tottenham, som han er lejet ud til.

Siden 2018 har den franske forsvarsspiller, Clement Lenglet, spillet for Barcelona. Der købte de ham i Sevilla, og de betalte omkring 250 mio. kroner for ham dengang.

Det er derfor blevet til fire sæsoner i Barcelona for den 27-årige franskmand, og her er det i alt blevet til 158 kampe. Han fik også debut på det franske landshold tilbage i 2019, og her har han i alt spillet 15 kampe indtil nu.

Lenglet spillede dog en noget vigtigere rolle hos den spanske storklub i de første sæsoner, end han har gjort på det seneste, og derfor har han i længere tid været rygtet væk fra Barcelona.

Skifter til Tottenham

Alt har peget på, at han denne sommer skulle videre fra Barcelona, og pilen har peget mod Premier League for ham, og det viste sig da også at holde stik.

Han er nemlig blevet præsenteret som ny spiller for Tottenham, der har været ganske aktive på transfermarkedet denne sommer, og han er den femte nye spiller, der er blevet hentet til den engelske klub frem mod den kommende sæson.

Lenglet har stadig kontrakt med Barcelona de kommende fire år, og det kan da også godt være, at han vender tilbage til den spanske klub igen, for han er kun skiftet til Tottenham på en lejeaftale, der løber for resten af denne sæson.

Der er ikke meldt noget ud om, at der skulle være en frikøbsklausul i lejeaftalen, så Tottenham kan købe ham fri af Barcelona for et fastsat beløb, så det kan blive lidt spændende at se, om det kun bliver til en enkelt sæson i Premier League, eller hvad planen så er efterfølgende.

Det er nogle ret interessante spillere, der er blevet hentet til Tottenham for at forstærke holdet denne sæson. Udover Lenglet har de også fået tilgang af Richarlison, Ivan Perisic, Yves Bissouma og Fraser Forster.

Vil vinde titler med den engelske klub

Skiftet til Tottenham ser ud til at være godt for den 27-årige franskmand, og han er også selv rigtig glad for, at han i den kommende sæson skal tørne ud for klubben i Premier League.

- Jeg er meget glad for at være kommet til Tottenham og London. Forud for skiftet talte jeg med mine venner og min familie, alle talte godt om klubben.

- Jeg er spændt på at starte sæsonen med mine nye holdkammerater, et nyt stadion og en ny by. For mig er det hele nyt, men jeg er sulten, jeg vil spille, og jeg vil være den bedste, så jeg kan hjælpe holdet med at vinde trofæer og kæmpe med i alle turneringer.

- Det er vigtigt for mig, at jeg er en god holdkammerat. Som forsvarer er jeg aggressiv og stærk, jeg kan godt lide at vinde bolden. Først og fremmest skal jeg være en god forsvarer, derefter vil jeg være en god holdkammerat, lyder det fra den franske forsvarsspiller i et interview med Tottenhams egen hjemmeside.

Når Lenglet bliver spurgt om, hvad hans ambitioner for det kommende år i Tottenham er, så er han heller ikke i tvivl om, hvad han skal svare. Han håber på, at han kommer til at spille en masse kampe, og udover det vil han meget gerne vinde en titel med den engelske klub.

- Jeg vil spille en masse kampe. Vi skal vinde, for hvis man ikke vinder, bliver man ikke glad. Jeg vil vinde en masse kampe, så jeg kan være glad. Drømmen er at vinde et trofæ med Tottenham, lyder det til slut fra ham.

Den nye sæson i Premier League bliver skudt i gang den første weekend i august, og her skal Tottenham spille på hjemmebane mod Southampton i den første runde lørdag den 6.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder