Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Der er en spændende kamp på programmet i Premier League,
  1. Fodbold
  2. Ligue 1

Ligue 1: PSG vil forlænge med Messi

Den franske storklub, PSG, er meget interesseret i at få forlænget aftalen med deres argentinske stjerne, Lionel Messi.

Mens Cristiano Ronaldo for nyligt skiftede til Saudi Arabien, så er der lige nu også en del snak om, hvad der sker med Lionel Messi, når hans kontrakt med PSG udløber efter denne sæson.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at Messi skal ud og spille udenfor Europas grænser lige foreløbigt, da meldingerne lige nu går på, at han kommer til at forlænge sin nuværende kontrakt i PSG.

Messi ser ud til at blive i Paris

Mange havde nok regnet med, at Lionel Messi skulle spille hele sin professionelle karriere i Barcelona, men i sommeren 2021 havde han kontraktudløb i den spanske klub, og de havde ikke økonomi til at forlænge aftalen, så han skulle have en ny klub.

Det endte med, at den argentinske stjerne skiftede til den franske storklub, PSG, og her spiller han stadig. Hans kontrakt med de franske mestre udløber dog efter denne sæson, og derfor har der været noget forskellig snak om, hvad der skal ske med ham til den tid.

PSG har dog ikke lagt skjul på, at de rigtig gerne vil beholde Messi i længere tid, men der har også været spekulationer om, at Barcelona ville arbejde på at få ham tilbage til klubben, men det ser dog heller ikke ud til at blive en nem mission for dem.

Hos den franske klub skulle de dog føle sig ret sikre på, at de også har Messi på holdet i den kommende sæson, og hvis man skal tro flere forskellige medier, så er der allerede en mundtlig aftale mellem Messi og PSG om at fortsætte samarbejdet.

Selvom Messi er blevet 35 år, betyder det dog langt fra, at hans værdi for klubben bliver mindre, og det spanske medie, Marca, beretter også, at den argentinske stjerne derfor har en lønforhøjelse i sigte, hvis han skriver under på den nye kontrakt med den franske klub, hvilket det altså ser ud til, at han gør.

Relaterede artikler

Ligue 1: Midtvejsstatus

Ligue 1: PSG jagter offensiv forstærkning

Træner bekræfter dialog om forlængelse

Da Messi skiftede fra Barcelona til PSG, var det Mauricio Pochettino, der stod i spidsen for den franske klub, men efter en skuffende sidste sæson, på trods af et fransk mesterskab, så blev argentineren fyret forud for denne sæson i Ligue 1.

Erstatningen blev ansat, og her blev der peget på den rutinerede Christophe Galtier, der tidligere havde været træner for St. Etienne, Lille og Nice, og det er nu ham, der har ansvaret for at få Messi til at præstere hos PSG.

Står det til Galtier, så ser han nok også meget gerne, at man kan holde Messi i den franske klub længere end denne sæson, og han fortæller da også, at der er nogle samtaler i gang mellem spilleren og klubben om det.

- Der har været samtaler. Sportsledelsen taler med Leo om en eventuel fornyelse. Jeg ved ikke, hvor forhandlingerne er. Jeg tror, han er glad i Paris. Så vi må vente og se, hvilken holdning han har til klubbens projekt. Det er ikke noget, jeg beskæftiger mig direkte med, lyder det fra træneren.

Messi har for alvor været i vælten denne vinter, da han spillede en stor rolle for Argentina ved VM i Qatar. Her kunne argentinerne rejse hjem med VM-pokalen, efter de havde mødt Frankrig i finalen, og her endte de med at vinde efter straffesparkskonkurrence.

Argentineren har generelt også haft en ganske fin sæson for PSG i Ligue 1 indtil videre. Der er spillet 17 kampe i ligaen indtil videre, og her har Messi scoret syv mål, og udover det er det også blevet til ti assists fra ham.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder