Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
ligue 1
  1. Fodbold
  2. Ligue 1

Ligue 1: Tillid til træneren hos PSG

Hos PSG er der stadig fuld tillid til holdets træner, Christophe Galtier, fra klubbens præsident, selvom der har været spekulationer om andet.

Mauricio Pochettino stod i spidsen for PSG i sidste sæson, og selvom de blev franske mestre var det ikke en tilfredsstillende sæson for dem, og de valgte derfor at fyre den argentinske træner.

Som erstatning blev Christophe Galtier sat ind som ny træner, men det har heller ikke været nogen dans på roser for ham i denne sæson, hvor der har været en masse spekulationer.

Stadig tillid til træneren

PSG har selvfølgelig altid ambitioner om at blive franske mestre, og med det hold de har fået sat sammen med tiden, er de selvfølgelig også altid favoritter til at vinde mesterskabet.

I denne sæson har de dog ikke været helt så suveræne, som de har været tidligere, men de hentede en vigtig sejr i weekenden, hvor de slog Marseille, og de har nu otte point ned til netop dem på andenpladsen i Ligue 1, og ligner et hold, der cruiser mod det franske mesterskab.

Deres start på 2023 var dog ikke så god, og der har derfor også været sat spørgsmålstegn ved Galtier, mens der er flere navne, der har været sat i forbindelse med hans job. Bl.a. Thomas Tuchel og Steven Gerrard.

Det ser dog ikke ud til, at Galtier skal frygte for sit job i den franske klub nu. Klubbens præsident, Nasser Al-Khelaifi, slår nemlig fast, at han stadig har tillid til, at han er den rigtige til jobbet som træner for holdet.

- Jeg stoler altid på min træner, fordi jeg ved, hvad han kan give. Det var kompliceret efter VM for alle. Og især for os, fordi vi havde mange spillere involveret i denne konkurrence.

- Men det er ingen undskyldning. Nu har vi fundet vores position, lyder det fra klubbens præsident.

Klubbens store målsætning er selvfølgelig også at vinde Champions League, og her er de fremme ved ottendedelsfinalen, hvor de tabte med 1-0 på hjemmebane til Bayern München i det første opgør.

Relaterede artikler

Ligue 1: Neymar rygtes væk

Ligue 1: Ung canadier skaber interesse

Udnytter Mbappe klausul?

En af de helt store profiler på PSG’s hold er Kylian Mbappe. Der var en masse spekulationer om ham tidligere, da hans kontrakt med klubben egentlig udløb i sommeren 2022, men det endte med, at han forlængede den.

Han var ellers sat kraftigt i forbindelse med Real Madrid, mens også andre klubber var nævnt, men det endte altså med, at han blev i den franske hovedstad, hvor aftalen nu gælder frem til sommeren 2024.

Ved offentliggørelsen blev det også meldt ud, at der er en klausul på endnu en sæson, så kontrakten kan blive forlænget frem til sommeren 2025, og det franske medie L’Equipe skriver nu, at det er Mbappe, der skal træffe beslutningen om forlængelsen.

Mediet skriver, at den beslutning skal træffes indenfor de næste fire måneder, ellers udløber klausulen, og så er det bare sådan, at aftalen udløber i sommeren 2024. Det vil nok også betyde, at PSG’s bedste mulighed for at tjene penge på ham vil være i den kommende sommers transfervindue.

Den franske angriber har set god ud for PSG i denne sæson, hvor det i hans 29 kampe for klubben er blevet til 29 scoringer, og han er også topscorer i Ligue 1 med 17 scoringer.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies