Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen - Fodbold: Lindstrøm har godt gang i karrieren

Jesper Lindstrøm spiller for den tyske klub Frankfurt, hvor han lidt overraskende har fuld gang i sin karriere.

Brøndby vandt det danske mesterskab sidste sæson, og det kom som lidt af en overraskelse for nogen, at de nærmest kom fra baghjul, og endte med at snyde mesterskabsfavoritterne fra FC Midtjylland og FCK.

Det var et rigtig godt og sammenspillet hold, der var i Brøndby i sidste sæson, men der var selvfølgelig også nogle profiler, der skældte sig ud, og var i stand til at gøre en forskel.

En af dem der for alvor stak ud i sidste sæson, var Jesper Lindstrøm. Han var en af Brøndbys egne unge spillere, og kom fra akademiet, inden han kom op på førsteholdet, og hurtigt blev en profil på holdet.

De flotte præstationer gjorde, at udenlandske klubber kom på banen, og var interesserede i Lindstrøm, og det stod hurtigt klart, at Brøndby ville få svært ved at holde på den unge profil.

Har taget Bundesligaen med storm

Flere klubber skulle angiveligt have været klar med bud på Lindstrøm sidste sommer, men det endte med, at den unge dansker valgte at tage til Tyskland for at spille i Bundesligaen.

Det var Eintracht Frankfurt, der lykkedes med at løbe afsted med Lindstrøms underskrift, og de betalte angiveligt Brøndby i omegnen af 50 mio. kroner for at købe spilleren fri.

Den 22-årige Lindstrøm har fået en rigtig god start på tilværelsen i Bundesligaen, og han har indtil nu spillet 25 kampe for Frankfurt, og han har også både bidraget med mål og assists, og han har både været nomineret til månedens talent og månedens spiller i Bundesligaen.

Frankfurt har haft en ret stabil sæson i Bundesligaen, hvor de ligger lige over midten, og de er også stadig med i Europa League, hvor der venter dem en meget interessant kvartfinale mod selveste Barcelona.

Lindstrøm har selvfølgelig haft en rolle i, at det er gået så godt for Frankfurt, og samtidig er han også selv overrasket over, at det er gået så hurtigt for ham i den tyske klub efter skiftet fra Brøndby. Det havde han ikke selv regnet med.

- Det havde jeg nok ikke. Jeg troede, at jeg skulle bruge det her år på ligesom at vænne mig til Bundesligaen og selvfølgelig spille noget, men måske ikke fast i hver kamp.

- Jeg havde troet, at jeg ville få en del indhop og måske kunne gøre en lille forskel, men jeg har fået et meget større ansvar allerede nu. Jeg spiller fast, som er rigtig vigtigt, og det er selvfølgelig dejligt, at det er gået hurtigere, end man havde regnet med, siger Lindstrøm i et interview med bold.dk.

Med på landsholdet

De fornemme præstationer for Frankfurt har også betydet, at Lindstrøm er kommet med ind omkring det danske landshold, hvor landstræner, Kasper Hjulmand, har været imponeret over den unge spiller.

Lige nu er det danske landshold samlet i Marbella, hvor de er i gang med at forberede sig til de kommende landskampe. På lørdag gælder det en venskabskamp mod Holland, og på tirsdag spiller Danmark en venskabskamp mod Serbien.

Lindstrøm er også med i samlingen med landsholdet, og Kasper Hjulmand er rigtig glad for at arbejde med den unge spiller, som han er meget glad for at se på banen.

- Jobbe (Lindstrøm) har en rigtig, rigtig stærk mentalitet og er en super nem personlighed at arbejde med. Han er hårdtarbejdende og arbejder for sagen. Der er ikke noget filter, så du kan være 100 procent ærlig over for ham, og han gør, hvad der skal til og også mere end det, siger Hjulmand.

Som nævnt tidligere var der andre klubber ude efter Lindstrøm, da han i sommer skulle væk fra Brøndby, og skiftet til Frankfurt endnu ikke var kommet i stand.

Landstræneren har dog også en holdning til spillerens valg af den tyske klub, og han mener, det har været et rigtig godt valg for Lindstrøm at skifte Superligaen ud med Frankfurt og Bundesligaen.

- Han har valgt et sted og en liga, der passer godt til ham. Jobbe er fantastisk, når tingene åbner sig op, og det er sådan lidt frem og tilbage, og der passer tysk fodbold rigtig godt. Hvis ikke det er fra starten, så kommer det i hvert fald i løbet af kampen, at det går frem og tilbage, og tingene åbner sig op. Der passer hans spillestil rigtig fint ind, lyder det videre fra ham.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies