Liverpool kan muligvis have flere skadede spillere klar igen, når de i den kommende runde skal spille mod Arsenal.
Denne landsholdspause har været en dyr en af slagsen for Liverpool, der har måtte se flere af deres spillere blive ramt af skader.
En af dem var Sadio Mane, der måtte lade sig skifte ud i en kamp for Senegal, da han var blevet ramt af en skade i ribbenet, men det er muligvis ikke så slemt som frygtet.
Tidligere i denne uge var han nemlig igen tilbage på træningsbanen, og der er derfor begrundet håb om, at han kan være klar igen, når Liverpool spiller mod Arsenal i den kommende weekend.
Holdets anfører, Jordan Henderson, har også været ramt af en mindre skade, men han er også på træningsbanen igen, han trænede dog ikke med holdkammeraterne, men trænede i stedet alene på anlægget.
James Milner trænede også med sig selv, mens Andy Robertson, der måtte udskiftes i Skotlands kamp mod Danmark med en skade, endnu ikke har fået en klar tidshorisont på hans.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies