Joakim Mæhle lever lidt i to forskellige verdener, når han spiller på det danske landshold og for Atalanta.
Sidste år blev Kasper Hjulmand ansat som landstræner for Danmark, og inden da havde Joakim Mæhle ikke spillet en eneste landskamp for Danmark.
Siden da har Mæhle været inde i en rivende udvikling på landsholdet, og med syv scoringer i 21 landskampe er han blevet en af tilskuernes favoritter på det danske hold.
Til dagligt spiller han for den italienske klub Atalanta i Serie A, og her er det en lidt anden verden, han bevæger sig i, det fortæller wingbacken nu.
- I Atalanta er det en lidt anden tone, jeg nyder. Men det er også okay en gang imellem, og jeg nyder godt af begge verdener. Jeg har stadig meget at lære, men synes også, jeg har udviklet mig på nogle lidt andre punkter nede i Italien, siger Mæhle, der selv mener, at hans status er lidt anderledes i Atalanta.
- Jeg har selvfølgelig en lidt anden status og opmærksomhed dernede, men sådan er det ofte på klubholdet, slutter han.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies