Ainsley Maitland-Niles virker ikke længere til at have det store ønske om at komme væk fra Arsenal til vinter.
Tilbage i august skrev Arsenals back, Ainsley Maitland-Niles, på hans Instagram profil, at han ønskede at komme væk fra klubben til et andet sted, hvor han kunne spille.
I Arsenals seneste kamp mod Watford var han dog med i startopstillingen, og det har imidlertid fået ham på andre tanker, de han nu kun har fokus på at kæmpe for fast spilletid i Arsenal.
- Jeg tænker bare på fremtiden og på, hvad der venter mig. Det var fedt at spille og få nogen minutter i benene, og forhåbentlig er der mere på vej, siger Maitland-Niles, der godt ved, hvordan han skal få mere spilletid.
- Det handler om for mig at holde snuden i sporet og bare fortsætte med at arbejde hårdt, lyder det til slut fra backen.
Maitland-Niles er kommet op gennem Arsenals eget ungdomsakademi, og i denne sæson har han indtil videre fået spilletid i syv kampe i Premier League.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies