Inters direktør, Beppe Marotta, håber på, at klubbens tidligere angriber, Mauro Icardi, vender tilbage til Serie A igen.
Tidligere har den italienske Serie A været en liga, hvor de helt store stjerner samledes, men sådan er det dog ikke længere i støvlelandet.
Det mener i hvert fald Inters direktør, Beppe Marotta. Han vil gerne have flere store spillere til ligaen, og derfor håber han, at klubbens tidligere angriber, Mauro Icardi, vender tilbage til Serie A igen.
- Lige nu er Serie A ikke det eldorado, som det var i 90'erne. Det er mere en udviklingsliga, hvor vi ofte ser kvalitetsspillere skifte videre. Med det in mente, så er det normalt, at vi byder vigtige spillere velkommen tilbage i Serie A, siger Marotta.
- Det er ikke op til mig at kommentere på Icardi, da han ikke længere er en af vores spillere, og vi er glade for vores angribere. Men jeg kan sige, at kvalitetsspillere er velkomne tilbage i Italien, og det ville hele den italienske fodboldverden nyde godt af, slutter han.
Icardi spillede for Inter fra 2013 til 2019, hvor han skiftede til PSG, hvor han stadig spiller i dag.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies