Flere spanske medier beretter om, at Barcelona skulle være tæt på at nå til enighed med Manchester City om Ferran Torres.
Der har på det seneste været en del rygter om, at Barcelona var meget interesseret i Ferran Torres, og det blev også bekræftet af den spanske storklub.
Torres spiller til dagligt for Manchester City, og flere spanske medier skriver nu, at Barcelona skulle være enig med spilleren om de personlige detaljer, og de skulle også være meget tæt på at nå til enighed med Manchester City.
Der har angiveligt været forhandlinger i længere tid, og klubberne skulle også have været langt fra hinanden, da Barcelona startede med at byde 45 mio. Euro, mens Manchester City krævede 70 mio. Euro.
Parterne skulle nu være nået til enighed om en pris på 55 mio. Euro, og der skulle også være nogle bonusser i aftalen, så prisen potentielt kan stige med 10 mio. Euro yderligere.
Den 21-årige Torres er ikke fast mand på holdet hos Manchester City, og derfor kan et skifte til Barcelona give ham muligheden for at få mere spilletid.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies