Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold

Messi: Lidt mærkeligt med Ramos i starten

Lionel Messi og Sergio Ramos var tidligere rivaler, men nu har de et fint forhold efter skiftet til PSG.

Gennem tiden har der været en del hadefulde opgør, hvor Lionel Messi var den helt store profil hos Barcelona, og Sergio Ramos var anfører for Real Madrid.

Nu spiller de begge for PSG, og Lionel Messi erkender, at det var lidt mærkeligt lige i starten, men nu har de to spillere et ganske fint forhold.

- Nu føler jeg intet, men i første omgang var det mærkeligt efter så mange års rivalisering, hvor vi var kaptajner for henholdsvis Barça og Madrid. Efter så mange Clásico-kampe og så mange skænderier på banen... men alt det lod vi ligge, og vi har altid respekteret hinanden meget, uanset hvor store rivaler vi var i de Clásico-kampe, siger Messi.

Selvom der var stor rivalisering blandt Barcelona og Real Madrid, så havde Messi alligevel allerede et kendskab til Ramos, som han mener, er en god person.

- Jeg kendte ham allerede. Det er sandt, at vi havde nogen udvekslinger, der ikke var så gode. Men vores veje har krydset hinanden i ligaen i mange år, og vi har talt mere end én gang. Jeg havde allerede en idé om, hvordan han var. Jeg har haft tidligere holdkammerater, der har spillet sammen med ham på det spanske landshold, så jeg kendte ham allerede. Og nu, hvor vi har haft mere tid sammen i Paris, har jeg set, at han er en glimrende person, slutter han.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies