Randers’ profil, Vito Hammershøy Mistrati, jubler over udsigten til at skulle møde Leicester i Conference League til foråret.
Det blev godt nok til et nederlag til Randers i den sidste gruppekamp i Conference League, men alligevel lykkedes det for det danske hold at gå videre i turneringen.
Der er tidligere på ugen blevet trukket lod til kampene videre i turneringen, og Randers skal op imod Leicester, til stor glæde for holdets profil, Vito Hammershøy Mistrati.
- Det bliver helt sindssygt. Jeg jublede og råbte og skreg i sofaen, da vi trak Leicester. Dem eller Fenerbahce var øverst på min ønskeseddel, siger Mistrati.
Den første af to opgør skal spilles 17. februar, og Mistrati ved godt, at Randers nok ikke har voldsomt store chancer. Han håber dog lidt på, at Leicester undervurderer danskerne.
- Vi har jo nok højest 20 procents chance for avancement, for vi er jo kæmpe underdogs, men vi kan håbe, at de tænker, at vi er pissedårlige og undervurderer os helt vildt. Jeg tror ikke, at Jamie Vardy og de andre ser så meget Superliga, lyder det til slut fra ham.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies