Randers’ anfører, Vito Mistrati, fortæller, at spillerne var nervøse for at miste deres træner, Thomas Thomasberg, i januar.
I januar sagde AaB farvel til deres træner, Marti Cifuentes, og da der skulle ansættes en ny, kastede de deres interesse på Randers’ træner, Thomas Thomasberg.
Hos Randers var spillerne også nervøse for, at Thomasberg skulle forlade klubben, det fortæller holdets profil, Vito Mistrati nu, at det var noget, de snakkede om i omklædningsrummet.
- Dengang det stod på, snakkede vi selvfølgelig om det, og vi snakkede lidt om i omklædningsrummet, om han mon ville komme den pågældende dag, siger Mistrati.
- Vi var nervøse for at miste ham, fordi han er vellidt af alle, og alle synes, han er en vildt dygtig træner. Derfor var vi selvfølgelig nervøse, og vi krydsede alle fingre for, at han ville blive i Randers FC, lyder det til slut fra Mistrati.
Den 29-årige Mistrati har denne vinter overtaget anførerbindet i Randers, efter de sagde farvel til Erik Marxen, der blev solgt til FC Nordsjælland.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies