MLB: Portræt af Babe Ruth

George Herman "Babe" Ruth (1895–1948) er uden tvivl en af de mest ikoniske skikkelser i sportshistorien – ikke bare inden for baseball, men som en kulturel figur, der formede det 20. århundredes amerikanske identitet.

Med sin enorme personlighed, uovertrufne talent og vilde livsstil blev han mere end bare en atlet – han blev en legende.

Barndom og opvækst

Ruth blev født i Baltimore som søn af arbejdere med tyske rødder. Hans barndom var præget af uro, hvilket førte til, at han som syvårig blev sendt på St. Mary's Industrial School for Boys – en anstalt for drenge med problemer i hjemmet. Her lærte han disciplin, fik en basal uddannelse og – vigtigst af alt – mødte Brother Matthias, der introducerede ham til baseball og blev en faderfigur for ham.

Gennembrud i Major League Baseball

I 1914 blev Ruth opdaget af Boston Red Sox og fik debut som pitcher. Hans præstationer var imponerende – især hans evne til at kontrollere bolden og slå modstanderne ud. Men det var hans evner med battet, der snart skulle stjæle opmærksomheden. I 1919 blev han solgt til New York Yankees – en handel, der senere blev kendt som "The Curse of the Bambino", fordi Red Sox ikke vandt en World Series i de næste 86 år.

En ny æra i baseball

Hos Yankees forvandlede Babe Ruth spillet. Hans utrolige styrke og evne til at slå home runs i en tid, hvor spillet stadig var domineret af strategi og små slag, skabte en helt ny retning for sporten. I 1927 slog han 60 home runs i én sæson – en rekord, der stod i 34 år. Sammen med "Murderers’ Row" – Yankees’ legendariske lineup – vandt han fire World Series og gjorde holdet til et nationalt fænomen.

Personlighed og offentlighedens fascination

Babe Ruth var ikke bare en atlet, han var en mediefigur. Han var kendt for sit festlige liv, store ego og enorme generøsitet. Han elskede børn, og hans optrædener på hospitaler og velgørenhedsbegivenheder var legendariske. Samtidig levede han et liv i sus og dus – med hyppige ture på barer og en livsstil, der ofte var ude af kontrol. Alligevel formåede han at bevare sin popularitet og blev betragtet som "folkets helt".

Karrierens afslutning og eftermæle

Ruths karriere sluttede i 1935 efter en kort og mindre succesfuld tid hos Boston Braves. Han ønskede at blive manager, men fik aldrig muligheden – sandsynligvis på grund af sit ry for at være udisciplineret. I sine senere år kæmpede han med helbredet og døde af kræft i 1948 i en alder af 53 år. Hans begravelse blev et nationalt anliggende, og tusinder mødte op for at tage afsked.