Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen - Fodbold: Müller vil forlænge med Bayern

Thomas Müller er begyndt at spekulere over fremtiden, og han ser sig selv på højeste niveau i tre år mere.

En af de store klubmænd i moderne fodbold er Thomas Müller, der er en af profilerne på holdet hos de tyske mestre fra Bayern München.

Helt tilbage i 2000 tog Müller til Bayern München, da han kun var ti år, og selvom det efterhånden er rigtig mange år siden, så spiller han stadig for den tyske klub.

Man ser ofte, at spillere der har spillet for samme klub i mange år, på et eller andet tidspunkt har været lejet ud for at få noget erfaring, men det har ikke været tilfældet for Müller.

Har vundet en masse

15. august 2008 spillede Müller sin første seniorkamp for Bayern München, da han blev skiftet ind fra bænken, og spillede 11 minutter i en kamp mod Hamborg, der sluttede 2-2.

Siden dengang har Müller spillet hele 409 kampe i Bundesligaen for Bayern München. I alt har han spillet hele 618 kampe for den tyske klub, hvor han har bidraget med 226 scoringer og 240 assists fra hans placering som offensiv midtbane. Det er derfor 466 mål, han har været indblandet i hos klubben.

Den tyske spiller har selvfølgelig også været med til at vinde et hav af trofæer med Bayern München, og det kommer vi til at dykke lidt ned i her.

Hele ti gange har Müller været med til at vinde det tyske mesterskab, og mest imponerende er, at de sidste ni af dem er på stribe, og meget tyder på, at de også tager mesterskab nummer ti i træk i denne sæson.

Seks gange har Müller sammen med Bayern München vundet den tyske pokalturnering, ligesom de syv gange har vundet den tyske Super Cup. To gange er han også blevet topscorer i pokalturneringen.

Ude i Europa har Müller to gange vundet Champions League, og begge gange har tyskerne i de efterfølgende sæsoner også vundet den europæiske Super Cup, og begge gange har de også vundet Klub VM efter deres triumf i Champions League.

Med det tyske landshold har Müller også været med til at vinde noget af det største, man overhovedet kan komme i nærheden af. I 2014 blev han nemlig verdensmester med Tyskland. Ved VM i 2010 gik det ikke helt så godt for Tyskland, men Müller kunne fog glæde sig over at blive topscorer.

Müller vil gerne forlænge med Bayern

I dag er Müller blevet 32 år, og han er stadig en af profilerne på Bayern Münchens hold. Det kommer han nok også til at være i den kommende sæson, men længere ud i fremtiden end det er det ikke til at spå om, da hans kontrakt med den tyske storklub står til at udløbe i sommeren 2023.

I denne sæson har han vist sig selv rigtig godt frem med syv scoringer og 19 assists i Bundesligaen, og Müller føler da også stadig, at han er i rigtig god form, og at han stadig kan være med på det højeste niveau.

Der er endnu ikke kommet en afklaring på hans fremtid i Bayern München, men så travlt har de jo heller ikke, når den nuværende aftale også løber for den kommende sæson.

Müller er dog afklaret med, hvad hans egne ønsker er, og der er i hvert fald ingen chance for, at han kommer til at stille støvlerne på hylden næste sommer, hvis han ikke får forlænget sin aftale med klubben.

Den rutinerede spiller mener nemlig selv, at han er i stand til at fortsætte på højeste niveau i hvert fald indtil 2025, og han vil selvfølgelig gerne forlænge kontrakten med Bayern München, så han kommer til at fortsætte med at spille hos dem.

- Jeg har sagt til mig selv, at jeg vil spille fodbold på højeste niveau indtil 2025. Det er sådan, det føles i øjeblikket.

- Min kontrakt løber i øjeblikket indtil 2023 - så vi må se, hvad vi gør der. Det er i bund og grund sådan, at klubben og vi spillere altid er i en vis udveksling, siger Müller til Bild.

Hos Bayern München har de altid været kendt for at beholde deres koryfæer i klubben, indtil de slutter karrieren, og der er da nok også stor sandsynlighed for, at det ender sådan for Müller.

Udover ham har Manuel Neuer og Robert Lewandowski også udløb i en ikke alt for fjern fremtid, og fra klubbens ledelse er der da også blevet meldt ud, at man meget gerne vil beholde de tre og give dem nogle nye kontrakter.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder