Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Nations League: Bosnien Hercegovina spiller mod Tyskland

Tyskland skal forsøge at fortsætte som ubesejrede i Nations League, når de i den kommende kamp skal spille mod Bosnien-Hercegovina.

Der er landskampspause i øjeblikket, hvilket betyder, at der skal afvikles kampe i Nations League, og der er nogle ret interessante opgør i vente, hvor der er vigtige point på spil.

Bosnien-Hercegovina jagter deres første sejr i Nations League, men det er noget af en opgave, der venter dem her i denne runde, hvor de spiller på hjemmebane mod Tyskland.

Kommer Tyskland i problemer her?

Der er kommet gang i Nations League her i efteråret, og der er allerede blevet spillet to runder, og her er det ikke gået så godt for Bosnien-Hercegovina, der kun har hentet et enkelt point indtil videre.

Det ene point kom i hus efter en uafgjort på udebane mod Ungarn, der sluttede 0-0, og det var en lille oprejsning for bosnierne, der var kommet ret skidt fra land med et nederlag på 5-2 til Holland i første runde, så de kan ikke være helt glade for deres start i turneringen.

Det er tvivlsomt, om de kommer til at få et bedre resultat i denne runde, hvor de spiller på hjemmebane mod Tyskland, og her kommer gæsterne med en noget bedre start på Nations League, og må også have godt med selvtillid forud for kampen mod Bosnien-Hercegovina.

Tyskerne har nemlig hentet fire point efter deres første to kampe, der er kommet i hus efter en knusende sikker sejr på hele 5-0 over Ungarn, og i anden runde måtte de så nøjes med et enkelt point, som de fik med hjem efter 2-2 på udebane mod Holland.

Det er ikke mange kampe, Tyskland og Bosnien-Hercegovina har spillet mod hinanden gennem tiden. Sidste gang de mødte hinanden, var i en venskabskamp i 2010, hvor Tyskland vandt med 3-1 på hjemmebane, og udover det spillede de også 1-1 i en venskabskamp tilbage i 2002. Så det bliver nu det tredje møde mellem de to hold.

Nagelsmann kommer til at savne Ter Stegen

For nyligt stoppede Manuel Neuer på det tyske landshold, og der var lagt op til, at Marc Ter Stegen skulle være hans afløser som førstemålmand på landsholdet.

Han kommer dog ikke til at stå i de kommende kampe, ligesom han slet ikke kommer til at spille det næste lange stykke tid. Han blev nemlig ramt af en skade i en kamp for Barcelona i sidste måned.

Ter Stegen er blevet opereret for skaden i knæet, og den tyske landstræner, Julian Nagelsmann, er meget ærgerlig over skaden til målmanden, der kom som noget af et chok for ham.

- Nyheden om Marcs skade kom som et stort chok for os. Vi kommer til at savne ham på landsholdet - både på og uden for banen. Vi vil altid være der for ham, hvis han har brug for os, lyder det fra Nagelsmann.

Ter Stegen var med i begge Tysklands to første kampe i Nations League, og det vides ikke med sikkerhed, hvor længe han skal være ude, men han er nok ikke klar før slutningen af denne sæson.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder