Danmark skal på en rigtig svær opgave i Nations League, når de spiller på hjemmebane mod de spanske europamestre fredag aften.
Det begynder at spidse til i Nations League, når holdene skal ud og spille den næstsidste runde i gruppespillet, hvor der er vigtige point på spil for dem alle.
Der er lagt op til et brag af en kap i Parken i denne runde, hvor det danske landshold skal have besøg af europamestrene fra Spanien i næstsidste runde i Nations League.
I den seneste runde i Nations League var Danmark på besøg hos Schweiz, og det blev en meget underholdende kamp, hvor danskerne fik det ene point med hjem, da opgøret sluttede 2-2.
Efter de første fire runder har Danmark syv point på kontoen, og det rækker til en placering som nummer to i gruppen, hvor de er fire point foran Serbien på tredjepladsen, og der er ligeledes tre point op til Spanien, der ligger på en suveræn førsteplads med ti point.
I denne runde spiller Danmark en stor kamp på hjemmebane mod Spanien, og her kommer gæsterne også med rigtig god selvtillid fra deres seneste kamp i Nations League, hvor de spillede på hjemmebane mod Serbien, og her blev det til en meget sikker sejr på 3-0 til det spanske hjemmehold.
Spanien er i en rigtig god position i gruppen i Nations League, hvor det er blevet til tre sejre og en enkelt uafgjort i fire runder. De skal bare bruge et enkelt point i de to sidste gruppekampe mod Danmark og Schweiz for at være sikre på at gå videre fra gruppespillet.
Danmark og Spanien mødte senest hinanden i sidste måned, og her blev det til en spansk sejr på 1-0 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, har Spanien haft et rigtig godt tag på danskerne, da de har vundet alle fem kampe.
Brian Riemer er ny dansk landstræner, og da han skulle udtage truppen til de to sidste gruppekampe i Nations League, var det den første trup, han udtog som dansk landstræner.
Ligesom hans forgænger var det heller ikke muligt for ham at udtage Andreas Christensen til denne landsholdstrup, da Barcelona-spilleren sidder ude med en skade, som har plaget ham i et stykke tid, og har holdt ham ude.
Den danske landstræner kan fortælle, at det går fremad for den skadede Christensen i øjeblikket, og det er hans klare forventning, at han kan være med på landsholdet igen, når han skal udtage en trup igen til marts.
- Det er ærgerligt, vi må undvære ham. For han er en verdensklassespiller. Ja, virkelig en kvalitetsspiller.
- Hans skade har taget længere tid. Men de er kommet til bunds med problemerne, og det er et godt tegn. Vi har en stærk forventning om at se ham tilbage i landsholdstruppen til marts, lyder det fra den danske landstræner om den skadede profil.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.