Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Nations League: Dansk landstræner er glad for spilletid til profiler

Den danske landstræner er glad for, at et par af de vigtige spillere er begyndt at få mere spilletid i deres klub.

Der er begyndt at komme mere spilletid til Christian Eriksen i Manchester United, hvor Rasmus Højlund også er begyndt at blive brugt igen, efter han har siddet ude med en skade.

Omvendt har Jannik Vestergaard ikke spillet så meget hos Leicester, men det er ikke noget, der skaber bekymring hos landstræneren forud for de to kommende landskampe i Nations League.

Vigtigt med mere spilletid til Eriksen

Christian Eriksen spillede ikke den store rolle for Manchester United i foråret, og i starten af denne sæson var det heller ikke meget tid, den rutinerede danske midtbanespiller fik på banen for den engelske storklub.

På det seneste har der dog været mere spilletid til Eriksen, der også har formået at vise sig ret godt frem, og det glæder den danske landstræner, Lars Knudsen, at den vigtige danske spiller har fået mere tid på banen på det seneste.

- Det er super glædeligt, at Christian er kommet til at spille mere. Han er en utroligt dygtig spiller, som har højt internationalt niveau, og han er vigtig for os. Det er glædeligt for både ham og os, at han har ramt et flow, lyder det fra Knudsen.

En anden dansk Manchester United-spiller, der er begyndt at få minutter på banen igen, er angriberen Rasmus Højlund, der ellers har siddet ude med en skade, og Knudsen er også glad for, at Højlund igen er klar til at bidrage på det danske landshold, og han glæder sig til at se ham på banen for Danmark igen.

- Rasmus er tilbage igen, og han er begyndt at så spilletid, så han er også klar til at spille for landsholdet. Han skal bidrage med nogle af de ting, han kan med sin fart, fysisk og store arbejdsiver, lyder det til slut fra landstræneren.

Vestergaard har ikke spillet så meget

Mens både Eriksen og Højlund har fået mere spilletid på det seneste, så ser det anderledes ud for forsvarsspilleren, Jannik Vestergaard, der til dagligt spiller for Leicester i Premier League.

Vestergaard har været ramt af en ankelskade, og derfor har han ikke været i kamp for Leicester siden slutningen af august, så det er ikke fordi, han kommer til landsholdslejren med ret mange spilleminutter i benene siden den seneste landsholdssamling, hvor Danmark spillede to kampe.

Lars Knudsen fortæller, at Vestergaard kan komme i kamp for Leicester i den kommende weekend, og ellers er han ikke bekymret for forsvarsspillerens tilstand, da han mener, Vestergaard stadig ser godt ud fysisk.

- Det bekymrer mig ikke. Jannik har haft en fuld preseason, og han har spillet i starten i Premier League, mens han har spillet to kampe for Danmark for nylig. 

- Han er et godt sted fysisk. Han har haft et mindre afbræk, hvor han ikke har fået så meget spilletid på det seneste. Han er klar til at konkurrere om spilletid igen i weekenden, lyder det fra den midlertidige danske landstræner

Lars Knudsen er indtil videre kun landstræner i de to kommende landskampe, Danmark skal spille i Nations League.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder