Det er to af de store nationer, der mødes, når Frankrig og Italien tørner sammen i Nations League i denne midtuge.
Nations League er tilbage, og de første par runder skal spilles i denne landskampspause, hvor der er lagt op til nogle ret interessante kampe, hvor det handler om at komme godt fra start.
Der er i hvert fald et meget spændende opgør på programmet her i første runde, hvor Frankrig og Italien byder hinanden op til dans fredag aften.
Nations League skal i gang igen, og i det øverste lag er Gruppe 2 en meget interessant en af slagsen, hvor Frankrig, Belgien, Italien og Israel skal kæmpe om de to øverste pladser i tabellen, der giver avancement i turneringen.
Det kan godt gå hen og blive en dramatisk kamp mellem Frankrig, Italien og Belgien om, hvem af dem der skal tage de to pladser, mens Israel muligvis må tage til takke med en rolle som statister, men det bliver nogle fede kampe for dem.
Her i første runde er der en meget interessant kamp på programmet, når Frankrig spiller på hjemmebane mod Italien, hvor begge hold nok vil være meget opsatte på at komme godt i gang med turneringen, og der vil allerede her være en fordel for det hold, der kommer bedst ud af det opgør.
Det er traditionelt to af de helt store europæiske nationer, der mødes i kampen her i første runde, når Frankrig tager imod Italien. Kampen bliver spillet fredag aften, og som sædvanligt når Frankrig er på hjemmebane, så spiller de selvfølgelig på Parc des Princes i den franske hovedstad Paris.
Sidste gang Frankrig og Italien spillede mod hinanden, vandt Frankrig med 3-1, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så er det endt med tre sejre til Frankrig, mens Italien også har vundet en enkelt kamp, og der har også været en uafgjort.
Det er første gang siden sommerens EM-slutrunde, at der er landsholdssamling, og i begge lejre er der debutanter med, som kan stå overfor deres første landskampe.
Det franske landshold skal udover Italien også møde Belgien i denne landskampspause, og den franske landstræner, Didier Deschamps, har udtaget to mulige debutanter ud af de 23 spillere, han har med i sin trup til de kommende opgaver.
Det drejer sig om Manu Kone og Michael Olise. Sidstnævnte var en af de helt store handler denne sommer, da han skiftede Crystal Palace ud med den tyske storklub Bayern München.
Hos Italien har landstræner Luciano Spalletti også udtaget 23 spillere, og der er også to med, der ikke har været udtaget til landsholdet tidligere, og som derfor kan få debut. Det drejer sig om Marco Bresciani og Caleb Okoli.
Udover det er Sandro Tonali også med igen. Han har spillet 15 landskampe for Italien tidligere, men han har dog ikke været med i et års tid, da han har været ude med en lang karantæne. Nu er han dog med igen, og kan spille sin kamp nummer 16 for Italien.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.