Der er lagt op til lidt af et brag i Nations League, når Holland og Spanien skal møde hinanden i turneringens kvartfinale.
Vi er nu nået til Nations Leagues kvartfinaler, hvor de sidste otte hold i turneringen skal ud og slås om en plads bland de sidste fire hold i semifinalen.
Det er to af de store europæiske nationer, der står overfor hinanden her i kvartfinalen i Nations League, når Holland og Spanien skal ud og slås om en plads i turneringens semifinale.
Holland er begyndt at præstere på den store scene igen efter en del magre år, og her i denne sæsons Nations League var de havnet i Gruppe 3, hvor de havde ambitioner om at avancere.
Tyskland, Ungarn og Bosnien-Hercegovina var de andre hold i gruppen, og mens Tyskland tog førstepladsen i sikker stil ubesejret gennem gruppespillet, så satte Holland sig på andenpladsen med ni point efter seks kampe, hvor de holdt en fin afstand på tre point ned til Ungarn, der sluttede som nummer tre.
Hollændernes andenplads betød også, at de skal op imod et af de hold, der sluttede som nummer et i deres gruppe, og de vil nok ikke være jublende lykkelige over lodtrækningen, der gjorde, at de nu skal ud i to opgør mod Spanien, der sikrede sig en suveræn førsteplads i Gruppe 4.
Spanien var i gruppe med Danmark, Serbien og Schweiz, og der var aldrig nogen tvivl om, at spanierne skulle sætte sig meget sikkert på førstepladsen i den gruppe. Med fem sejre og en enkelt uafgjort gik de ubesejrede gennem gruppespillet, og med 16 point havde de et hul på hele otte point ned til Danmark på andenpladsen.
Sidste gang Holland og Spanien mødte hinanden, var i november 2020, hvor de to hold spillede 1-1, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, er det også blevet til tre sejre til Holland og en enkelt sejr til Spanien.
Barcelonas midtbanespiller Marc Casado var egentlig udtaget til det spanske landshold, der skal møde Holland i de to kampe i Nations League, men han kommer alligevel ikke i kamp.
I søndags spillede Barcelona mod Atletico Madrid i den hjemlige La Liga, og her har Casado pådraget sig en knæskade, der altså gør, at han har været nødsaget til at melde afbud til det spanske landshold.
Marc Casado har indtil videre spillet to landskampe for Spanien, men han har haft en god sæson for Barcelona, hvor han har fået lidt af et gennembrud, og har spillet en del kampe.
Det bliver der dog også sat en stopper for med denne skade, for spanske medier beretter om, at den unge midtbanespiller skal holde en pause på et par måneder, hvilket vil betyde, at han også er færdig for resten af sæsonen.
Som erstatning for Casado har den spanske landstræner Luis de la Fuente valgt at udtage Aleix Garcia fra den tyske storklub Leverkusen, som står noteret for tre landskampe indtil videre.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.