Der er en spændende kamp på programmet i Nations League, når Portugal og Polen i denne runde skal byde hinanden op til dans.
Det begynder at spidse til i Nations League, når holdene skal ud og spille den næstsidste runde i gruppespillet, hvor der er vigtige point på spil for dem alle.
Portugal kan sikre sig avancement videre fra gruppen i Nations League, hvis det bliver til point, når de spiller på hjemmebane mod Polen i denne rundes kamp.
I den seneste runde i Nations League spillede Portugal på udebane mod Skotland, og her blev det til et enkelt point til hvert hold, da kampen sluttede 0-0, og det var samtidig også Portugals første pointtab i turneringen.
Inden da var det nemlig blevet til tre sejre i træk, og nu er situationen den, at de har hentet ti point i firer runder, og det placerer dem på en ret sikker førsteplads i gruppen, hvor der er tre point ned til Kroatien på andenpladsen, og de mangler kun et enkelt point i de to sidste gruppekampe for at være sikre på avancement.
I denne runde skal Portugal spille på hjemmebane mod Polen, og de polske gæster hentede et enkelt point i deres seneste kamp i Nations League, hvor de spillede en ganske underholdende kamp på hjemmebane mod Kroatien, der endte 3-3.
Polen indtager lige nu tredjepladsen i gruppen med fire point efter fire runder, så de skal til at skrabe en del point sammen i deres sidste to gruppekampe, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at tage den vigtige andenplads fra Kroatien, der lige nu ligger på den med syv point.
Så sent som i sidste måned mødte Portugal og Polen hinanden, og her blev det til en sejr på 3-1 til Portugal på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så er det blevet til tre sejre til Portugal, mens to kampe også er endt uafgjort.
I den seneste landsholdssamling spillede Portugal 0-0 på udebane mod Skotland i den sidste kamp, og det var også deres første pointtab i gruppen.
Den portugisiske landstræner, Roberto Martinez, var heller ikke helt tilfreds med det, han så fra sit hold i det opgør, hvor han mente, der manglede nogle ting i deres præstation mod Skotland.
- Vi manglede friskhed. Vi kontrollerede kampen og kom frem på den sidste tredjedel mange gange i løbet af kampen, lød det fra Martinez på pressemødet efter kampen mod Skotland.
Selvom Martinez var frustreret over hans eget hold, så havde han dog alligevel også overskud til at tale om Skotland, og han er imponeret over det stykke arbejde, der bliver lavet med det hold af den skotske landstræner.
- Jeg vil gerne give kredit til Skotland. Fem af vores skud blev blokeret. Deres målmand stod en god kamp. Steve Clarke (Skotlands landstræner) bygger et landshold som et klubhold. De skotske spillere i udlandet er rigtigt gode. Clarke gør et fremragende stykke arbejde, lød det fra Martinez.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.