Sverige spiller i tredje lag i Nations League i denne omgang, og de skal selvfølgelig forsøge at rykke et lag op igen.
Der er landskampspause i øjeblikket, hvilket betyder, at der skal afvikles kampe i Nations League, og der er nogle ret interessante opgør i vente, hvor der er vigtige point på spil.
Der er lagt op til lidt af et brag i denne runde, hvor Slovakiet og Sverige byder hinanden op til dans i en kamp, hvor der er vigtige point på spil.
Vi har fokus på det tredje lag i Nations League, hvor vi finder nogle hold, der helt sikkert ikke selv mener, at de hører til i Nations League C, og har ambitioner om at rykke et lag op.
Et af de hold er Slovakiet, der er kommet ret godt i gang med deres kampagne i Nations League C, hvor de har lagt ud med to sejre i de første to runder. Det er blevet til 1-0 ude over Estland og 2-0 hjemme over Aserbajdsjan.
I denne runde venter der en lidt anden modstand til dem, når de spiller på hjemmebane mod Sverige, der også har fået en rigtig fin start på Nations League, hvor de også har maksimumpoint med to sejre efter de første to kampe, ligesom Slovakiet også har det.
I den første runde vandt Sverige på udebane mod Aserbajdsjan med 3-1, inden de i anden runde tog imod Estland hjemme i Sverige, og dem slog de med 3-0. Svenskerne har derfor en bedre målscore end Slovakiet, og det er derfor dem, der lige nu ligger nummer et i deres gruppe.
Slovakiet og Sverige mødte seneste hinanden under EM i 2021, og her blev det til en sejr på 1-0 til svenskerne. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe, de to hold har spillet, så er det blevet til tre sejre til Sverige, mens to kampe også er endt uafgjort.
FC Midtjyllands svensker, Joel Andersson, har i alt spillet otte landskampe for Sverige, og den seneste landskamp han spillede, var tilbage i november 2022.
Det går ret godt for ham med spilletiden i FC Midtjylland i øjeblikket, hvor han er en vigtig spiller på holdet, men da det svenske landshold skulle udtages til de kommende landskampe, hørte han alligevel ikke noget fra den svenske landstræner, Jon Dahl Tomasson.
- Nej, det gjorde jeg ikke (hørte fra ham). Selvfølgelig vil man altid spille for sit land, så det er selvfølgelig stadig en drøm, lyder det fra Joel Andersson.
Der er flere spillere, der byder sig til som mulige udtagelser til det svenske landshold, og Andersson er da også klar til at kæmpe videre i håbet om at komme med på landsholdet igen på et tidspunkt i fremtiden.
- Der er flere, end dem, der er udtaget, som fortjener det. Den, som udtager holdet, bestemmer, og så må jeg bare prøve at gøre det bedre, lyder det til slut fra den svenske back, der ikke har opgivet at få flere landskampe på sit CV.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.