Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Nations League: Ungarn spiller mod Tyskland

Tyskland er sikre på at vinde deres gruppe i Nations League, inden de spiller på udebane mod Ungarn i den sidste gruppekamp.

Gruppespillet i Nations League nærmer sig sin afslutning, og der er kun lige nogle få grupper, hvor der stadig mangler at blive spillet den sidste runde i denne omgang.

Tyskland skal forsøge at gå ubesejrede gennem deres gruppe, når de i den sidste gruppekamp skal spille på udebane mod Ungarn, der ikke rigtigt har noget på spil i kampen.

Kan Tyskland forblive ubesejrede?

I den seneste runde af Nations League spillede Ungarn på udebane mod Holland, og her måtte gæsterne tage noget skuffede hjem, da de tabte kampen med hele 4-0, og de har nu spillet fire kampe i træk i turneringen uden at vinde.

Efter de første fem runder i Nations League har Ungarn hentet fem point efter en sejr, to uafgjorte og to nederlag, og det placerer dem på tredjepladsen, hvor de har tre point op til Holland på andenpladsen, der giver avancement i turneringen, men deres målscore er også rigtig meget dårligere.

I denne runde skal Ungarn spille på hjemmebane mod Tyskland, og tyskerne kommer med en masse selvtillid fra deres seneste kamp, hvor de spillede på hjemmebane mod Bosnien-Hercegovina, som de bankede med hele 7-0, og sikrede sig gruppens førsteplads, selvom der stadig er en runde tilbage.

Tyskland er ubesejrede efter de første fem runder, hvor det er blevet til fire sejre og en enkelt uafgjort. Det giver dem 13 point i toppen af gruppen. Det er fem point mere end Holland, der ligger på andenpladsen, så tyskerne kan altså ikke nå at miste førstepladsen i den sidste runde, uanset udfaldet af deres kamp mod Ungarn.

Sidste gang Ungarn og Tyskland mødte hinanden, var i september, og her vandt Tyskland med 5-0 på hjemmebane. Kigger man på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til to sejre til Tyskland, en enkelt sejr til Ungarn og to uafgjorte.

Musiala hyggede sig mod Bosnien-Hercegovina

Storsejre kommer af og til i fodboldverdenen, men det er alligevel ret usædvanligt, at der er et hold, der vinder en kamp med 7-0.

Ikke desto mindre var det dét, der skete, da Tyskland i weekenden spillede på hjemmebane mod Bosnien-Hercegovina i den næstsidste gruppekamp i Nations League, og det endte altså med en meget stor sejr til de tyske værter.

Jamal Musiala scorede kampens første mål efter kun to minutter, og startede altså målshowet i sejren på 7-0. Han var glad for sin scoring, og fortæller, at det var en sjov kamp at spille for det tyske hold.

- Det var sjovt! Vi gjorde det, vi gerne ville. Vi var i stand til at spille frit, men arbejde samtidig hårdt defensivt. Jeg er stolt af mit hovedstød. Jeg er glad for målet, lyder det fra Musiala.

Den tyske storsejr betyder, at tyskerne nu er sikre på at slutte som nummer et i deres gruppe i Nations League, hvor de har vundet fire kampe og spillet en enkelt uafgjort, og de håber nok på at fortsætte den ubesejrede stime i den sidste gruppekamp mod Ungarn.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder