Keylor Navas konkurrerer med Gianluigi Donnarumma om pladsen i målet hos PSG, og det kan godt være lidt ubehageligt.
Der er hård kamp om målmandsposten hos PSG, hvor Keylor Navas og Gianluigi Donnarumma kæmper om pladsen i målet i den franske storklub.
Navas har indtil videre været først i køen til kampene i den hjemlige liga, hvor han har fået 13 kampe, og det var også ham, der var med i startopstillingen i holdets seneste kamp.
Den rutinerede målmand hilser konkurrencen velkommen, men han fortæller også, at det har været lidt ubehageligt, at der er blevet roteret på den måde mellem de to målmænd.
- Det har været en sæson med stor konkurrence for os. På den ene side er det altid godt at have konkurrence, men jeg synes, at det på et personligt plan har været ubehageligt at være i denne situation, siger Navas.
- Vi kan begge lide at spille, og vi vil gerne hjælpe holdet. Vi skal forsøge at få den position hver dag, arbejde og gøre træneren opmærksom på, at vi kan spille mere, lyder det til slut fra ham.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies