NBA: Bulls sætter rekord og tager mesterskabet (1996)

Chicago Bulls' 1995-96-sæson står som en af de mest mindeværdige og imponerende sæsoner i NBA’s historie.

Holdet, ledet af superstjernen Michael Jordan, head coach Phil Jackson og assisterende stjerner som Scottie Pippen og Dennis Rodman, satte utallige rekorder og opnåede en bedrift, der siden har været vanskelig at overgå. Med en historisk kamprekord på 72 sejre og blot 10 nederlag blev Chicago Bulls det første hold til at opnå over 70 sejre på én sæson, en milepæl, der cementerede deres position som et af de mest dominerende hold nogensinde.

Starten på En Ny Epoke

Efter at Michael Jordan vendte tilbage til NBA i slutningen af 1994-95-sæsonen efter sit korte ophold i baseball, var Chicago Bulls klar til at bygge videre på deres tidligere succes. Holdet havde vundet tre mesterskaber i træk fra 1991 til 1993, men uden Jordan havde de svært ved at nå samme højder. Med Jordan tilbage på banen og i topform, gik Bulls ind i sæsonen med nye ambitioner.

I offseasonen hentede de også Dennis Rodman, en af de mest fremtrædende reboundere og forsvarsspillere i ligaen, som blev en nøglefigur i Bulls’ forsvar. Sammen med Scottie Pippen, der allerede havde bevist sig som en af ligaens bedste tovejs-spillere, udgjorde de nu en frygtindgydende trio, der kunne dominere både offensivt og defensivt.

Et Rekordbrydende Grundspil

Bulls gik ind i sæsonen med en klar mission om at genvinde NBA-mesterskabet, og de startede sæsonen i høj fart. Fra begyndelsen satte holdet tonen med en ubønhørlig spillestil og taktisk overlegenhed, som gjorde dem næsten ustoppelige. Phil Jackson’s berømte "Triangle Offense" fungerede optimalt, og de første kampe viste tydeligt, at Bulls var i stand til at dominere ligaen.

Sæsonen bød på en række bemærkelsesværdige præstationer. På vej til deres rekordbrydende 72-10 kamprekord dominerede de både hjemme og ude og satte nye standarder for, hvad der kunne opnås af et NBA-hold. Michael Jordan, som vandt sæsonens MVP-titel, spillede på et utroligt højt niveau, og hans evne til at score og lede holdet var en konstant trussel for modstanderne.

Michael Jordan: En Mand på Mission

For Michael Jordan var sæsonen mere end blot en mulighed for at vinde endnu et mesterskab – det var en personlig mission. Efter hans far blev tragisk myrdet i 1993, og han selv trak sig tilbage for at forfølge en baseball-karriere, følte mange, at hans bedste år måske var bag ham. Men Jordan havde stadig meget at bevise, og hans returnering til basketball blev hurtigt en triumf.

I 1995-96-sæsonen opnåede Jordan en gennemsnitlig scoringsrate på 30,4 point pr. kamp og var holdets klare leder på banen. Hans intense konkurrenceevne og utrolige arbejdsmoral inspirerede hans holdkammerater og sikrede, at Bulls spillede med en vedholdenhed og beslutsomhed, der gjorde dem næsten uovervindelige. Han blev også kåret til All-Star Game MVP og sluttede sæsonen som ligaens mest værdifulde spiller.

Dennis Rodman og Scottie Pippen: Uundværlige Støtter

En af de mest interessante komponenter ved dette Chicago Bulls-hold var samarbejdet mellem Jordan, Pippen og Rodman. Scottie Pippen var allerede en fast bestanddel af holdets succes og blev betragtet som en af de bedste forsvarsspillere i NBA. Hans alsidighed gjorde det muligt for ham at dække flere positioner og bidrage både i angreb og forsvar.

Dennis Rodman, kendt for sin kontroversielle personlighed og sin utrættelige spillestil, var ligeledes en vigtig faktor i Bulls’ succes. Rodman, der havde ry for at være en af ligaens bedste reboundere, dominerede under kurvene og sikrede mange afgørende bolde til Bulls. Hans defensive evner og hans evne til at forstyrre modstandernes rytme gjorde ham til en vigtig komponent i holdets struktur.

Playoff-Dominans og Mesterskabet

Efter en succesfuld grundspilssæson gik Bulls ind i slutspillet som klare favoritter til at vinde mesterskabet. De fortsatte deres dominerende form i slutspillet og vandt deres første to serier mod Miami Heat og New York Knicks uden de store vanskeligheder. I Eastern Conference Finals stod de over for Orlando Magic, som havde besejret dem i slutspillet året før. Bulls hævnede sig og vandt serien 4-0, hvilket sikrede deres plads i NBA-finalerne.

I finalen mødte de Seattle SuperSonics, ledet af Gary Payton og Shawn Kemp. På trods af modstand fra et stærkt Seattle-hold dominerede Bulls og vandt serien 4-2. Mesterskabet var det fjerde i Bulls’ historie og det første siden Jordans comeback.