I 1992 skrev Chicago Bulls sig ind i historiebøgerne som et af de mest dominerende hold i NBA's historie.
Ledet af Michael Jordan, en af sportens største legender, sikrede Bulls deres andet mesterskab i træk, hvilket markerede begyndelsen på en æra, der skulle definere basketball i 1990'erne. Holdet havde ikke kun talentet, men også sammenholdet og strategien til at overgå deres konkurrenter og cementere deres plads som en af de bedste basketballhold nogensinde.
Kernen af Bulls’ succes lå i holdets stjernespækkede opstilling. Michael Jordan var naturligvis den klare leder, kendt for sin uovertrufne scoringskapacitet, mentale styrke og evne til at levere under pres. Men det var ikke kun Jordan, der gjorde holdet succesfuldt. Scottie Pippen, Jordans højre hånd, var en alsidig spiller, der excellerede i både forsvar og angreb. Pippen blev betragtet som en af de bedste forsvarsspillere i ligaen og var uundværlig for Bulls’ system.
På trænersiden havde Bulls Phil Jackson, der senere skulle blive kendt som en af de mest succesfulde trænere i NBA’s historie. Jacksons såkaldte "triangle offense" var nøglen til holdets angrebsmæssige dominans. Denne strategi krævede, at spillerne havde både disciplin og intelligens, og Bulls’ trup var perfekt egnet til at udføre den.
Bulls gik ind i sæsonen som forsvarende mestre efter at have vundet deres første titel i 1991 mod Los Angeles Lakers. Forventningerne var høje, og holdet var opsat på at bevise, at de ikke var et "one-hit wonder". Bulls startede sæsonen stærkt og dominerede Eastern Conference med en rekord på 67 sejre og kun 15 nederlag, hvilket var den bedste sæsonrekord i ligaen det år.
Michael Jordan var i en klasse for sig selv og sikrede sig endnu en MVP-titel (Most Valuable Player) for sine præstationer i grundspillet. Han gennemsnitligt 30,1 point per kamp, samtidig med at han bidrog med rebounds, assists og forsvarsspil på højt niveau. Scottie Pippen og Horace Grant spillede også en stor rolle i holdets succes, mens veteranen Bill Cartwright gav stabilitet under kurven.
I slutspillet viste Bulls deres sande værd. Først mødte de Miami Heat i første runde, som de besejrede med en overbevisende 3-0-sejr i serien. Derefter stod de over for New York Knicks i semifinalen i Eastern Conference, en serie der gik hele vejen til syv kampe. Knicks var kendt for deres fysiske spillestil, men Bulls holdt hovedet koldt og sikrede sejren i den afgørende kamp.
I Eastern Conference-finalen mødte Bulls Cleveland Cavaliers, som havde haft en stærk sæson. Men Jordan og hans holdkammerater var uimodståelige og vandt serien 4-2. Jordan leverede en af sine mest ikoniske præstationer i kamp 5, hvor han scorede 46 point og praktisk talt egenhændigt sikrede sejren.
Finalen i NBA var en gentagelse af året før, hvor Bulls igen stod over for Portland Trail Blazers, ledet af Clyde Drexler. Serien blev hypet som en duel mellem Jordan og Drexler, men Jordan gjorde hurtigt det klart, hvem der var den bedste. I den første kamp af serien scorede Jordan 35 point alene i første halvleg, hvoraf seks af dem kom fra trepointslinjen, hvilket senere blev kendt som "The Shrug" – et øjeblik, hvor Jordan trak på skuldrene efter at have ramt endnu en treer.
Bulls vandt serien 4-2 og sikrede sig deres andet mesterskab i træk. Jordan blev kåret som Finals MVP for sine ekstraordinære præstationer gennem hele serien, hvor han gennemsnitligt scorede 35,8 point per kamp.
Med deres mesterskab i 1992 cementerede Chicago Bulls deres status som et dynasti i NBA. Holdets succes gik ud over blot talentet på banen. Det var et produkt af hårdt arbejde, taktisk finesse og en unik holdkemi. Phil Jacksons ledelse og evne til at håndtere forskellige personligheder spillede en stor rolle, og Michael Jordans konkurrencementalitet smittede af på hele truppen.
Derudover blev Bulls’ succes også et globalt fænomen. Michael Jordan blev et ikon, der transcenderede basketball, og Chicago Bulls blev et af de mest genkendelige sportsbrands i verden. Jordans popularitet, sammen med holdets præstationer, gjorde NBA til en international sensation og banede vejen for ligaens globale ekspansion.