Los Angeles Lakers’ mesterskabshold i 2001 er et af de mest ikoniske hold i NBA-historien og huskes for sin dominans og dynamiske duo, Shaquille O'Neal og Kobe Bryant.
Lakers, ledet af cheftræner Phil Jackson, som allerede havde cementeret sit navn med Chicago Bulls, skabte en næsten uovervindelig enhed. Med en blanding af stjernespil, taktisk overlegenhed og enestående teamwork skaffede de sig et mesterskab i en af NBA’s mest mindeværdige sæsoner.
Lakers gik ind i 2000-2001 sæsonen som forsvarende mestre, efter at have vundet mesterskabet i 2000, og havde ambitioner om at skabe en dynasti. Holdet, der havde en solid sæson, sluttede grundspillet med en rekord på 56-26. Selvom sæsonen ikke var uden udfordringer, især på grund af interne spændinger mellem Shaq og Kobe, viste holdet sig som en enhed på banen. Deres præstationer var stærkt præget af deres to stjerner og en kompetent trup af spillere, der kunne understøtte dem, herunder Robert Horry, Derek Fisher, og Rick Fox.
En af de største faktorer bag Lakers' succes var samarbejdet mellem Shaquille O'Neal og Kobe Bryant. Shaq, en dominerende center med sin massive fysik og utrolige evne til at score tæt på kurven, var umulig at stoppe for de fleste hold. Han blev ligaens MVP i 2000 og var på toppen af sin karriere, hvor han dominerede både offensivt og defensivt.
På den anden side var Kobe Bryant, som allerede på dette tidspunkt var en af de mest talentfulde spillere i NBA, kendt for sin arbejdsmoral og dedikation. På trods af sin unge alder viste han allerede lederegenskaber og var en af de mest frygtede spillere på perimetret. Kobe og Shaq udgjorde tilsammen en balance, hvor Shaq herskede i feltet, og Kobe styrede spillet fra yderområdet. Deres partnerskab var dog ikke uden problemer, da de ofte havde uoverensstemmelser uden for banen. Alligevel var deres samarbejde på banen ofte tilstrækkeligt til at sikre sejre.
Phil Jacksons coaching
Phil Jackson, med sin erfaring og dygtighed, spillede en vigtig rolle i holdets succes. Jackson implementerede sin berømte "triangle offense," en strategi, der opfordrede til konstant bevægelse og samarbejde, hvilket skabte plads for både Shaq og Kobe. Triangle offense gjorde det muligt for Lakers at maksimere deres offensive produktion ved at udnytte Shaqs styrke i feltet og Kobes skudfærdigheder og playmaking. Jacksons evne til at navigere og afbalancere de to stjernespilleres egoer var afgørende for holdets succes.
Mens grundspillet var imponerende, var det i playoffs, at Lakers virkelig viste deres styrke. De afsluttede deres playoff-løb med en rekord på 15-1, hvilket gjorde dem til det første hold i NBA-historien til næsten at gennemføre playoffs ubesejret. Lakers startede slutspillet mod Portland Trail Blazers og vandt serien 3-0. Derefter mødte de Sacramento Kings i anden runde, som de også slog 4-0, og fulgte op med en 4-0 sejr over San Antonio Spurs i Western Conference Finals.
I NBA-finalen stødte de på Philadelphia 76ers, ledet af ligaens MVP Allen Iverson. 76ers overraskede Lakers ved at vinde den første kamp i Los Angeles, men Lakers vendte hurtigt tilbage og vandt de næste fire kampe, hvilket sikrede dem mesterskabet. Lakers’ playoff-løb i 2001 anses stadig for at være et af de mest dominerende i ligaens historie.
Shaquille O'Neal blev kåret som Finals MVP for tredje år i træk, efter at have domineret serien mod Philadelphia med gennemsnit på 33,0 point, 15,8 rebounds og 3,4 blocks per kamp. Hans fysiske tilstedeværelse i feltet gjorde det næsten umuligt for 76ers at konkurrere, og han cementerede sig selv som en af de mest dominerende spillere i NBA’s historie. O'Neals præstationer i finalerne satte en høj standard og viste, hvor uvurderlig han var for Lakers’ succes.
Selvom Shaq og Kobe var de klare stjerner, spillede Lakers' rollespillere en essentiel rolle i mesterskabsløbet. Spillerne som Derek Fisher, Rick Fox, Robert Horry og Horace Grant bidrog alle med vigtig erfaring og pålidelig præstation, især defensivt og i vigtige øjeblikke. Robert Horry, kendt som "Big Shot Rob," lavede flere afgørende skud i playoff-kampene og var en klippe i Lakers' system.
Derek Fisher, som havde spillet med Lakers siden midten af 90'erne, fungerede som en stabil og erfaren point guard. Hans forsvar og trepoint-skud gav Lakers en vigtig dimension, og han var i stand til at tage kontrol i pressede situationer. Sammen gav Lakers’ rollespillere en perfekt balance til stjernespillerne og gjorde holdet næsten uovervindeligt.