Den 14. juni 1994 blev en dag, der for altid vil blive husket af New York Rangers-fans.
Efter 54 års ventetid sikrede Rangers sig endelig Stanley Cup-trofæet igen, og bragte således en ende på en af de længste tørkeperioder i NHL’s historie. Sæsonen 1993/1994 var ikke blot en triumf, men også en rejse fyldt med drama, viljestyrke og ikoniske øjeblikke, der gjorde holdet til legender.
New York Rangers gik ind i sæsonen 1993/1994 med et klart mål: at bryde deres lange Stanley Cup-tørke. Under ledelse af deres erfarne træner Mike Keenan og general manager Neil Smith blev holdet sammensat med en blanding af talentfulde spillere og rutinerede veteraner. Blandt dem var holdkaptajn Mark Messier, der allerede var kendt som en af NHL’s mest karismatiske og succesfulde ledere efter sine tidligere sejre med Edmonton Oilers.
Kernen i holdet bestod af spillere som Brian Leetch, Adam Graves og Mike Richter, der leverede exceptionelle præstationer gennem hele sæsonen. Derudover foretog Smith vigtige handler, der bragte erfarne spillere som Steve Larmer, Glenn Anderson og Craig MacTavish ind på holdet, hvilket styrkede deres dybde og playoff-erfaring.
Rangers viste hurtigt, at de mente det alvorligt. Holdet sluttede grundspillet med en imponerende rekord på 52 sejre, 24 nederlag og 8 uafgjorte, hvilket gav dem Presidents' Trophy som det bedste hold i grundspillet. Brian Leetch, en af NHL’s bedste offensive backer, havde en fantastisk sæson og vandt Norris Trophy som ligaens bedste forsvarsspiller. Mark Messier var ligeledes en konstant trussel på isen og leverede både lederskab og vigtige mål.
Målmand Mike Richter spillede en nøglerolle med sin solide indsats mellem stængerne. Hans reflekser og ro i pressede situationer gjorde ham til en af de mest betroede målmænd i ligaen den sæson. Rangers gik ind i slutspillet som favoritter, men de vidste, at vejen til Stanley Cup ikke ville blive let.
I slutspillet stødte Rangers på flere udfordringer. I første runde mødte de New York Islanders og dominerede serien med en overbevisende “sweep” på 4-0. I anden runde ventede Washington Capitals, og her fortsatte Rangers deres stærke spil og vandt serien 4-1.
Den største udfordring kom i Eastern Conference-finalen mod New Jersey Devils, som var kendt for deres defensive styrke og taktiske spil. Serien blev en episk kamp, der gik hele vejen til syv kampe. Det sjette opgør blev ikonisk, da Mark Messier garanterede en sejr for Rangers og leverede et hattrick, der sikrede en afgørende syvende kamp.
I den syvende kamp leverede Stephane Matteau et af de mest mindeværdige øjeblikke i Rangers’ historie, da han scorede det afgørende mål i overtiden, der sendte holdet til Stanley Cup-finalen.
I finalen stødte Rangers på Vancouver Canucks, som var ledet af stjernen Pavel Bure. Serien blev en intens og jævnbyrdig affære, hvor begge hold leverede fremragende præstationer. Efter seks kampe var serien lige, og det hele skulle afgøres i en syvende og altafgørende kamp på Madison Square Garden.
Den 14. juni 1994 blev kulminationen på års arbejde og ambitioner. Rangers tog en tidlig føring med mål fra Adam Graves og Brian Leetch, men Canucks blev ved med at presse på. Mike Richter stod som en mur i målet og leverede flere afgørende redninger, mens Rangers’ forsvar kæmpede heroisk for at holde føringen. Kampen endte 3-2 til Rangers, og da slutfløjten lød, brød Madison Square Garden ud i euforisk jubel.
Mark Messier blev hurtigt hyldet som “The Messiah” for sin ledelse og sine afgørende præstationer gennem slutspillet. Brian Leetch blev tildelt Conn Smythe Trophy som slutspillets mest værdifulde spiller og blev den første amerikaner nogensinde til at modtage denne pris. Mike Richter, Adam Graves, og flere andre spillere blev ligeledes hyldet for deres afgørende bidrag.
Træner Mike Keenan blev anerkendt for at have skabt et vinderhold, selvom hans ledelsesstil ofte blev betragtet som kontroversiel. Hans krav om disciplin og hans evne til at motivere spillerne viste sig dog at være nøglen til succes.