Detroit Red Wings’ sæson i 2001-2002 er en af de mest mindeværdige i NHL-historien.
Holdet, der allerede havde etableret sig som en af ligaens giganter, formåede at cementere sin plads blandt de største med en Stanley Cup-sejr. Dette var ikke blot en almindelig triumf; det var et mesterskab, der blev vundet med et hold spækket med legendariske spillere, imponerende præstationer og en stærk ledelse, der forstod vigtigheden af teamwork og erfaring.
2002-holdet er kendt som en af de mest talentfulde NHL-trupper nogensinde. General Manager Ken Holland og træner Scotty Bowman havde bygget et hold med en blanding af rutine, talent og lederskab, som gjorde dem nærmest uovervindelige. Truppen talte ikke mindre end ni fremtidige Hall of Fame-spillere, hvilket i sig selv var en sjældenhed.
Steve Yzerman: Holdets kaptajn og en af NHL's mest respekterede ledere nogensinde.
Nicklas Lidström: Den svenske forsvarslegende, der spillede med uovertruffen elegance og præcision.
Brendan Shanahan: En målfarlig forward, der også bidrog med fysisk spil.
Dominik Hašek: Målmanden kendt som "The Dominator", der leverede redninger på afgørende tidspunkter.
Sergei Fedorov: En af de mest alsidige spillere i ligaens historie.
Holdet havde også prominente navne som Luc Robitaille, Brett Hull og Igor Larionov, som alle bidrog til den offensive styrke.
Detroit Red Wings’ regulære sæson var bemærkelsesværdig. Holdet sluttede som ligaens bedste med 116 point og en imponerende statistik på 51 sejre, 17 nederlag og 10 uafgjorte. Deres overlegenhed blev tydelig gennem sæsonen, hvor de dominerede både på hjemmebane og ude.
En vigtig faktor for holdets succes var deres evne til at score mål og samtidig holde modstanderne i skak. Med spillere som Hull og Shanahan havde holdet en utrolig dybde i offensiven, mens Lidström og Hašek sørgede for stabilitet i defensiven. Deres spillestil kombinerede kreativitet og disciplin, hvilket gjorde dem til en svær modstander for ethvert hold.
Selvom Red Wings var favoritter, var deres rejse gennem slutspillet ikke uden udfordringer. I første runde stod de over for Vancouver Canucks, der overraskede ved at vinde de første to kampe. Men Detroit fandt hurtigt deres form og vandt de næste fire kampe for at avancere til anden runde.
I konferencens semifinale mødte de St. Louis Blues, som blev besejret relativt komfortabelt med 4-1 i kampe. Det var dog Western Conference-finalen mod Colorado Avalanche, der blev et historisk opgør. Avalanche, ledet af Peter Forsberg og Patrick Roy, var en af Red Wings’ største rivaler, og serien blev en intens kamp mellem to af ligaens bedste hold.
Efter seks kampe stod det 3-3, og serien skulle afgøres i en syvende og altafgørende kamp i Detroit. Red Wings leverede en historisk præstation ved at vinde 7-0, hvilket cementerede deres plads i Stanley Cup-finalen. Dominik Hašek var en nøglefigur i denne kamp med en shutout, mens Red Wings' angreb var ustoppeligt.
I finalen mødte Red Wings Carolina Hurricanes, et hold, der havde imponeret ved at nå så langt. Men Detroit viste deres klasse fra start til slut og vandt serien 4-1. Den mest mindeværdige kamp var Game 3, hvor Detroit vandt i tredobbelt overtid efter et mål af Igor Larionov, der blev den ældste spiller til at score et overtidsmål i Stanley Cup-historien.
Nicklas Lidström blev tildelt Conn Smythe Trophy som playoffets mest værdifulde spiller, hvilket var en velfortjent anerkendelse af hans stabile og afgørende indsats gennem hele slutspillet. Hans præstationer både offensivt og defensivt var en nøglefaktor for holdets succes.
En af de mest emotionelle øjeblikke i 2002-sæsonen var Scotty Bowmans afsked. Efter at have vundet sin niende Stanley Cup som træner – en rekord, der stadig står – annoncerede Bowman sin pensionering. Hans lederskab og taktiske skarphed var afgørende for Red Wings’ succes, og han forlod sporten som en af de største trænere nogensinde.