AGF’s angriber, Patrick Mortensen, er glad for, at han nu har fået lukket ned for hans scoringskrise i Superligaen.
De seneste sæsoner har Patrick Mortensen været en af de absolut mest scorende spillere i Superligaen, men der har ikke været så mange mål efter sommerferien.
I weekenden scorede han sit kun andet sæsonmål, da AGF slog FC Midtjylland med hele 3-0, og ellers skulle man helt tilbage til august, for at finde hans første scoring, og han er selv glad for at score igen.
- Det er en lettelse. Det er dejligt, at jeg ikke skal stå her igen-igen og sige, at jeg var tæt på og det ene og det andet, siger Mortensen.
Den rutinerede angriber fortæller også, at han da har været ramt af måltørken, men samtidig har det heller ikke fyldt helt så meget hos ham, som det nok har hos andre.
- Det har selvfølgelig fyldt. Det skal jeg ikke lyve om. Det har nok fyldt mere for jer end for mig. Jeg har egentlig været rimelig cool omkring situationen og været i god mental balance, slutter han.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies