Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Pokalturneringen: AGF brager sammen med Brøndby

Der er et ægte pokalbrag på programmet i Århus i denne kvartfinale, hvor AGF byder Brøndby op til dans på hjemmebane.

Der er otte hold tilbage i pokalturneringen nu, og der skal spilles kvartfinaler over to opgør her i december, inden de otte hold kan gå på en fortjent vinterpause.

Det er to hold, der kommer til at slås hårdt for avancementet i pokalturneringen, der møder hinanden torsdag aften i denne uge, når AGF og Brøndby begge jagter et godt udgangspunkt i den første kamp.

Pokalbrag spilles i Århus

Via deres placering i top seks i sidste sæson trådte AGF først ind i pokalturneringens tredje runde i denne sæson, og her var de på besøg hos Nykøbing fra 2. division, hvor de tog en spinkel sejr på 1-0, og spillede sig videre i turneringen.

I fjerde runde stod AGF så overfor Ishøj, der spiller i tredje division, og her blev det til en sejr på 4-0. Det er altså ikke de helt store modstandere, der har stået overfor AGF indtil videre i turneringen.

Det bliver der dog lavet om på her i kvartfinalen, hvor Brøndby er modstanderen, og de har også været med i turneringen siden tredje runde, hvor de lagde ud med at møde HIK fra anden division, hvor Brøndby ikke havde nogle problemer med at vinde en sikker sejr på 3-0.

Det var noget sværere for Brøndby i fjerde runde, hvor de spillede på udebane mod Randers, men det lykkedes dem dog at vinde med 1-0 på det mål, der blev scoret af Yuito Suzuki, og det var altså den måde, de sikrede sig billetten til kvartfinalen mod AGF.

Sidste gang AGF og Brøndby mødte hinanden, spillede de 1-1, og fik et enkelt point hver, og kigger vi på de seneste fem indbyrdes opgør mellem dem, er der spillet tre kampe uafgjort, mens de to sidste er endt med sejr til Brøndby.

Yeboah kræver mere tilvænning hos Brøndby

I sommerens transfervindue hentede Brøndby den kun 20-årige angriber, Emmanuel Yeboah, i den rumænske klub Cluj, og han blev udstyret med en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027 i den danske klub.

Selvom der blev talt varmt om den unge Yeboah, da han kom til klubben i transfervinduet, er det ikke blevet til så meget spilletid for ham indtil videre, hvor han kun har spillet 14 minutter, hvor han kom ind fra bænken i en kamp.

Klubbens træner, Jesper Sørensen, lægger da heller ikke skjul på, at angriberen har krævet noget mere tilvænning, end man havde regnet med, men han mener da også, at klubben har tid til at vente på, at han er helt klar til at komme ind og bidrage på holdet.

- Status er, at han er en spiller med nogle gode individuelle kvaliteter, som skal lære at spille i takt med holdet. Det er det, der nogle gange tager noget tid, men det kommer, og vi arbejder på det hver dag.

- Ja, det gør det jo nok, og det tager i hvert fald længere tid, end han selv havde forventet, men vi har den tid, lyder det fra Jesper Sørensen. 

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder