Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Pokalturneringen: Brøndby mod Silkeborg

Der er lagt op til stor spænding i semifinalen i den danske pokalturnering, når Brøndby og Silkeborg slås om en plads i finalen.

Der er kun fire hold tilbage i den danske pokalturnering, hvor vi nu er fremme ved semifinalerne, hvor det skal afgøres, hvem der skal i finalen i turneringen.

Brøndby og Silkeborg står begge med muligheden for at tage en plads i finalen, når de over to opgør skal have afgjort, hvem af dem der skal videre fra semifinalen i den danske pokalturnering.

Spændende kamp i semifinalen

Brøndby trådte ind i pokalturneringen i tredje runde, hvor de spillede på udebane mod Vendsyssel fra 1. division, som de slog med hele 5-0, og i fjerde runde stod de overfor en noget anden modstander, da de på hjemmebane vandt med 1-0 over FC Midtjylland.

Dermed bookede de billetten til kvartfinalen, og her stod de over AGF, hvor de først tabte med 1-0 på udebane, men på hjemmebane gjorde de det, der skulle til med en sejr på 4-2, og så var de altså klar til semifinalen med en samlet sejr på 4-3.

Her skal de op imod Silkeborg, der også trådte ind i turneringens tredje runde, hvor de startede med en sejr på 3-1 på udebane mod Roskilde, inden de i fjerde runde spillede på udebane mod Holbæk, hvor det blev til en ret sikker sejr på hele 6-0.

Sejren betød, at Silkeborg havde fået en plads i kvartfinalen, hvor de skulle møde AaB over to kampe. Det første opgør sluttede 2-2 hjemme i Silkeborg, og efterfølgende vandt de returkampen i Aalborg med 2-1, og det var altså det, der skulle til for at sikre dem en plads i semifinalen mod Brøndby.

Brøndby og Silkeborg spillede senest mod hinanden midt i marts, hvor de spillede 2-2 i Brøndby, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det endt med tre uafgjorte og to sejre til Brøndby.

Brøndby-træner glæder sig til semifinaler

Det er en spændende periode i sæsonen i øjeblikket, hvor det hele begynder at spidse til, og det er de sidste kampe, der skal spilles den næste måneds tid.

Brøndby har nogle ekstra kampe, der skal spilles, de er nemlig med i semifinalen i pokalturneringen, hvor de skal ud og spille mod Silkeborg to gange, hvor de først spiller på hjemmebane, inden der er lagt op til returkampen i Silkeborg.

Mellem de to kampe er der også placeret en rigtig spændende kamp, når Brøndby skal ud i et derby mod deres rivaler fra FCK, men på trods af det så fylder de to kampe mod Silkeborg rigtig meget for dem, lyder det fra holdets træner Frederik Birk.

- Når vi har kastet et blik på vores kalender, har de to kampe mod Silkeborg haft en fed rød streg under sig. De er fremhævet som kampe, der er vigtige for Brøndby. 

- Vi har en potentiel finale på vores eget stadion, så hvis du spørger mig, om vi prioriterer de to semifinaler mod Silkeborg, så er svaret et rungende ja. Vi vil gerne i den finale, og vi gør alt, hvad vi kan for at komme dertil, lyder det fra Birk.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder