Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Pokalturneringen: Nykøbing spiller mod AGF

Der venter en spændende kamp i pokalturneringen, når Nykøbing FC fra 2. division får besøg af AGF fra Superligaen i tredje runde.

De to første runder i pokalturneringen er blevet afviklet. Nu står tredje runde så for døren, og her har de sidste hold fra Superligaen også været med, da der skulle trækkes lod.

Vi er nået til tredje runde i pokalturneringen, og her skal Nykøbing FC på lidt af en opgave, når de får besøg af AGF på torsdag aften.

Nykøbing FC har slæbt sig til tredje runde

I første runde af pokalturneringen spillede Nykøbing FC på udebane mod Greve fra Danmarksserien, og det blev en kamp, hvor de kom til at slæbe lidt med det, men de endte alligevel med at vinde kampen med 2-1.

Det betød selvfølgelig, at de kunne spille sig videre til anden runde, og her skulle de ud i en kamp på udebane mod AB Tårnby fra 3. division, og det endte igen i en sejr til Nykøbing FC, der denne gang vandt med 2-0.

Billetten til tredje runde er derfor booket, og her spiller de så på hjemmebane for første gang i pokalturneringen i denne sæson, hvor modstanderen bliver AGF, der ikke har været i kamp i pokalturneringen endnu, da de først træder ind i turneringen i denne tredje runde.

Det bliver noget af en opgave for Nykøbing FC, men de kan dog se tilbage på de seneste sæsoner og se, at de har leveret store resultater. I sidste sæson lykkedes det nemlig for dem at slå OB ud i anden runde efter straffesparkskonkurrence, og i forrige sæson slog de FCK ud med 3-0 i tredje runde.

AGF er en af de klubber, der har vundet pokalturneringen flest gange, da det i alt er blevet til ni titler i turneringen, men det er dog ikke lykkedes for dem at vinde turneringen siden 1996.

Patrick Mortensen bliver i AGF

Siden 2019 har Patrick Mortensen spillet for AGF, da han vendte tilbage til dansk fodbold fra Sarpsborg i Norge, og han har været en stor profil for den danske klub siden da.

AGF har haft stor gavn af hans mange scoringer de seneste sæsoner, og sidste år forlængede han sin aftale med klubben, så den var gældende frem til næste sommer, når denne sæson er spillet færdig.

For nyligt kunne klubben så melde ud, at man allerede nu har forlænget kontrakten med Mortensen frem til sommeren 2025, hvor han vil være 36 år, og klubbens sportschef, Stig Inge Bjørnebye, er rigtig godt tilfreds med, at den rutinerede angriber bliver i klubben så længe.

- Han er meget professionel og fysisk et godt sted. Han passer på sig selv, så det var en meget nem beslutning. Han ved også godt at uret tikker i forhold til, at vi har hentet Janni Serra, som kan dele spilleminutterne med ham eller spille sammen med ham.

- Det har de gjort til træning, og de har også gjort det mod FC Midtjylland. De gør det godt sammen, så vi er et godt sted i forhold til det. Vi kan måske også forlænge hans karriere en smule ved at dele spilleminutterne ud i nogle perioder, men det er op til Patrick og Uwe. Men nu har vi i hvert fald muligheden, lyder det fra Bjørnebye.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder