I denne artikel laver vi et tilbageblik på, hvordan den danske pokalturnering udspillede sig i sæsonen 2022/23, hvor FCK endte som vindere.
Vi tager et kig på, hvordan turneringen var sat sammen, og hvordan de to finalisters vej til finalen så ud, inden det hele blev afgjort i pokalfinalen i Parken.
I den 1. runde af pokalturneringen 2022/23 var der 92 hold. De 44 af dem var hold fra de forskellige danske serier, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen, mens de 48 andre hold var fra 1. division, 2. division, 3. division og så de to nederste hold fra Superligaen.
Da 2. runde blev spillet, var der 52 hold. 46 af dem gik videre fra 1. runde, mens de to øverste hold fra 1. division også trådte ind her, og nummer 7-10 i Superligaen trådte også ind.
I 3. runde kom de sidste seks hold fra Superligaen med så der var i alt 32 hold med i turneringen her, da der var 26 hold, der gik videre fra 2. runde, så herfra var det altså for alvor sjovt at følge pokalturneringen.
FCK trådte ind i turneringen, og mødte Hobro fra 1. division på udebane, og allerede her kom de i store problemer, da den kamp måtte helt ud i straffesparkskonkurrence, før favoritterne fra Superligaen havde sikret sig avancementet med en sejr på 5-3.
AaB var også allerede i knibe her i 3. runde, hvor de på udebane skulle op imod Vanløse fra 2. division, og her fik nordjyderne kamp til stregen. Det opgør måtte ud i forlænget spilletid, før AaB kunne trække sig ud af kampen med en sejr på 3-1.
I ottendedelsfinalen skulle FCK på besøg hos Thisted, og her skulle der også forlænget spilletid til, før de vandt kampen med 3-1. AaB kunne nøjes med 90 minutter på udebane mod Middelfart, som de slog med 2-1, og sikrede sig videre deltagelse i turneringen.
Der var dobbeltkampe på programmet i kvartfinalen, og her afgjorde FCK det i den første kamp hjemme i Parken, hvor de slog Vejle med 2-0, og det blev også det endelige resultat, da udekampen i Jylland endte 0-0.
Det var lidt mere spændende for AaB. De spillede mod Viborg, og de vandt også 2-0 i deres første kamp på hjemmebane, men de måtte dog se sig slået med 1-0 i Viborg, så den samlede sejr blev på 2-1.
FCK tabte det første opgør i semifinalen med 3-2 ude mod FC Nordsjælland, men her kom de stærkt tilbage i den afgørende kamp på hjemmebane, som de vandt med 5-3, og derfor blev det til en samlet sejr på 7-6 til københavnerne.
AaB spillede også ude i deres første semifinalen mod Silkeborg, og den kamp endte 1-1. Så var det hjemmebanen i Aalborg, der skulle blive afgørende, og det gjorde den da også, da de her vandt med 4-1, og så bliv det til en sikker sejr på 5-2 samlet.
Derfor stod FCK og AaB overfor hinanden i pokalfinalen 2023. Den kamp blev spillet i Parken, og AaB havde samtidig også en vigtig bundkamp i Superligaen at tænke på. FCK var favoritter i opgøret, og de vandt også finalen med 1-0 på et mål af Diogo Goncalves, selvom AaB havde stor ære af deres præstation i finalen.
AaB endte senere med at rykke ud af Superligaen, mens FCK også blev danske mestre, og derfor vandt The Double.