Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
AS Roma-spilleren Nicolò Zaniolo indikerer, at han kan være på vej væk fra den italienske liga.
  1. Fodbold

Pokalturneringen: Silkeborg er meget tæt på finalen

Silkeborg har mere end det ene ben i pokalfinalen, inden de møder Fredericia i den afgørende returkamp i turneringens semifinale.

Her i midtugen er der returkamp i de to semifinaler i pokalturneringen, og det er derfor tid til at få sat navn på de to hold, der skal møde hinanden i årets pokalfinale.

Der skal gå mange ting galt, hvis Silkeborg ikke skal blive en af årets pokalfinalister, men de skal dog alligevel lige gøre arbejdet færdigt, når de spiller ude mod Fredericia i returkampen.

Silkeborg er meget tæt på finalen

Tilbage i 2018 var Silkeborg i pokalfinalen mod Brøndby, hvor de tabte med 3-1, og nu har de igen en meget stor mulighed for at komme til at spille endnu en finale og forsøge at få revanche fra den kamp.

Gennem turneringen har Silkeborg slået Superligahold som Hvidovre og FCK ud for at stå i semifinalen, som de gør nu, og her møder de Fredericia fra 1. division, og derfor måtte de også blive anset som favoritter til at gå videre, inden det første semifinaleopgør.

I den første semifinale spillede Silkeborg hjemme på Jysk Park, og her gik det lige pludselig stærkt, efter Silkeborg kom foran med 1-0 efter et kvarters tid, for kun ni minutter senere stod der allerede 3-0, og det var også stillingen, da de to hold gik til pause.

I anden halvleg var Silkeborg også klart det bedste hold, og de kom hurtigt på 4-0, inden Fredericia også kom på måltavlen, men det lykkedes dog Silkeborg at score to mål mere i kampen, og derfor endte det med, at hjemmeholdet tog en knusende sikker sejr på hele 6-1.

Den store sejr betyder, at der skal gå rigtig meget galt, hvis Silkeborg ikke skal booke en plads i finalen, og for Fredericia kræver det et stort mirakel på hjemmebane, hvis de skal gøre noget ved det. De 90 minutter skal dog selvfølgelig spilles først, før Silkeborg kan glæde sig over pladsen i finalen.

Kent Nielsen er glad for udgangspunktet

En sejr på 6-1 i den første af to semifinaler er selvfølgelig et rigtig godt udgangspunkt, og det er sjældent set, at et hold sætter så stor en føring over styr i den anden kamp.

Det er Silkeborgs træner, Kent Nielsen, da også godt klar over, og han mener da også kun, at det er dem selv, der kan ødelægge det nu.

- Det er et gigantisk udgangspunkt, vi har bragt os selv. Det er kun os selv, der kan fucke det her op, siger den rutinerede træner.

Selvom det ikke ser ud til, at der er noget at spille om i den anden semifinale i Fredericia, så vil træneren dog endnu ikke glæde sig over finalepladsen, før den anden kamp er blevet spillet.

- Alle har jo travlt med at sige, at vi er der, og det forstår jeg jo også godt. Men der er stor forskel på at sige, at man næsten er der og så absolut at være der. Vi nyder det og er glade, men vi tager det ikke for givet. Der er sket store sensationer i fodbold, og vi kommer til at gøre alt for, at det ikke kommer til at ske igen, lyder det til slut fra Nielsen.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder