Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Pokalturneringen: Silkeborg og Fredericia mødes

Der er en finaleplads i pokalturneringen på spil, når Silkeborg og Fredericia spiller mod hinanden i den kommende semifinale i turneringen.

Der er kun fire hold tilbage i den danske pokalturnering, hvilket betyder, at vi er fremme ved semifinalerne, og det første af to opgør bliver spillet her i påsken.

Det er ikke ofte, der er et hold fra 1. division med blandt de fire sidste i pokalturneringen, men Fredericia er altså nået frem til semifinalen, hvor de skal op imod Silkeborg.

Kan Fredericia slå endnu et Superligahold ud?

Silkeborg trådte ind i pokalturneringen i tredje runde, hvor de startede ud på udebane mod Thisted, og her blev det til en sejr på 3-1 til Silkeborg, og i fjerde runde ventede der så et opgør på udebane mod Hvidovre, som de bankede med 5-1.

I kvartfinalen var de undertippet mod FCK, men i det første opgør endte de med at vinde overraskende med 2-0 i Parken, og selvom de så tabte med 2-1 på hjemmebane i returkampen, så blev det til en samlet sejr på 3-2, og de fik en billet til semifinalen.

Her skal de møde Fredericia, der kom ind i turneringen allerede i anden runde, hvor de tog til Fyn, og slog Dalum med 8-1, inden de i tredje runde vandt 3-2 over AaB på udebane i Aalborg.

I fjerde runde spillede Fredericia på hjemmebane mod OB, og her blev det til en sikker sejr på 3-1 over Superligaklubben, og der ventede igen modstand fra den bedste række, da de i kvartfinalen stod overfor Lyngby, hvor de først vandt 3-2 på hjemmebane, og efterfølgende blev det til en sejr på 1-0 på udebane i returkampen. Så indtil videre har 1. divisionsholdet slået to Superligahold ud.

Sidste gang Silkeborg og Fredericia mødte hinanden, var i maj 2021, og her vandt Silkeborg med 2-1 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to klubber, har Silkeborg vundet de fire, mens det er blevet til en enkelt sejr til Fredericia.

Kent Nielsens job er sikkert

Det kører ikke for Silkeborg i Superligaen i øjeblikket. Deres seneste sejr er helt tilbage i oktober, og de har nu spillet ti kampe på stribe uden at vinde.

Her i 2024 har de spillet fem kampe i Superligaen, og de har tabt dem alle fem. Men selvom det ser skidt ud for dem i ligaen, så skal klubbens træner, Kent Nielsen, ikke være nervøs for at miste sit job.

- Kents job er slet, slet ikke i farezonen. Han er den rigtige til at få Silkeborg til at vinde fodboldkampe igen. Så ja, han fortsætter på posten, lyder det fra Silkeborgs sportschef, Jesper Stüker.

Silkeborg har dog sikret sig en 6. plads i grundspillet, så de er med i mesterskabsspillet i Superligaen, hvor de dog er det hold, der er kommet med over med færrest point nogensinde med deres 27 point, men Stüker er meget glad for, at de er i mesterskabsspillet.

- Det giver os virkelig ro, at vi er sikret i top-6. Det nedrykningsspil kan blive modbydeligt. Og ærlig talt havde jeg været bekymret, hvis vi var havnet der. Nu har vi ro til at arbejde videre med at udvikle holdet, lyder det til slut fra sportsdirektøren.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder