Der skal findes en finalist til pokalfinalen, når FCK og FC Nordsjælland tørner sammen i den afgørende kamp i semifinalen.
Der er kun fire hold tilbage i den danske pokalturnering, hvor vi nu er nået til semifinalerne, hvor der i denne uge er lagt op til returkamp i de to kampe.
AaB og Silkeborg tørner sammen i den ene semifinale, mens FCK og FC Nordsjælland mødes i den anden, og snart har vi svaret på, hvilke to hold der skal stå overfor hinanden i dette års pokalfinale.
Hvem | FCK - FC Nordsjælland |
Hvad | Pokalturneringen |
Hvornår | 4. maj, kl. 19:30 |
Hvor | Parken |
Stream | 3+ |
Odds | FCK 1.70, uafgjort 4.00, FC Nordsjælland 4.75 |
FC Nordsjælland og FCK slås om det danske mesterskab i denne sæson, men det er ikke kun i Superligaen, de to store danske klubber skal slås med hinanden om succes.
Ingen af holdene havde de store problemer med at spille sig frem til semifinalen i pokalturneringen, men mens mange nok hellers havde set, at de to hold stod overfor hinanden i finalen, så endte lodtrækningen dog således, at de i stedet står overfor hinanden i den ene af de to semifinaler.
Det første opgør mellem de to klubber blev spillet på FC Nordsjællands hjemmebane, Right to Dream Park, i Farum, og det endte med at blive et opgør, hvor der både var god fodbold, spænding og dramatik, inden kampen var forbi.
Ved pausen var FC Nordsjælland foran med 1-0, men med to scoringer midt i anden halvleg kom FCK foran med 2-1, inden hjemmeholdet hurtigt udlignede til 2-2. FC Nordsjælland fik et straffespark i dommerens overtid, og her kunne Erik Marxen sparke bolden i kassen, og så endte det altså med, at de vandt med 3-2.
Det betyder altså, at FC Nordsjælland har det bedste udgangspunkt inden returkampen i Parken i aften, da de kan nøjes med uafgjort for at gå i finalen, men omvendt er det heller ikke nogen katastrofe for FCK, da de bare skal vinde kampen for at få ekstra spilletid som minimum.
Pokalturneringen: FC Nordsjælland og FCK mødes i semifinalen
Pokalturneringen: Silkeborg og AaB mødes i den første semifinale
Pokalturneringen: Det ser godt ud for AaB
Da FCK kom foran med 2-1, da der manglede 20 minutter af kampen mod FC Nordsjælland, havde mange nok regnet med, at de ville køre sejren hjem, men sådan gik det altså ikke for dem.
I stedet blev det hele vendt på hovedet i slutningen af kampen, og FC Nordsjælland endte altså med at vinde med 3-2, så det er dem, der har et ganske fint udgangspunkt forud for den kommende returkamp.
FCK leverede ellers en ganske godkendt indsats, hvor de nok ikke havde fortjent at tabe, og klubbens træner, Jacob Neestrup, lægger da heller ikke skjul på, at han var godt irriteret over, at det blev til et nederlag i den kamp.
- Det irriterer mig grænseløst, at vi har tabt i dag, for jeg føler virkelig, at vi skal vinde den her kamp. Vi fik en god start, men efter vi kom bagud, så haltede vi lidt, men fra det 20. minut til de udligner, så er vi virkeligt gode og klart bedst.
- Vi har massiv overvægt af spillet, og vi skaber mange chancer, og så er det skuffende for mig, at vi helt unødvendigt taber på to hjørnespark, når vi har præsteret så godt, lyder det fra træneren.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies