Torinos præsident fortæller, at man forlænger kontrakten med den brasilianske forsvarsspiller, Gleison Bremer, der ellers har været rygtet væk.
Tilbage i 2018 hentede Torino Gleison Bremer i Atletico Mineiros, og den brasilianske forsvarsspiller er blevet noget af en profil i den italienske klub.
Klubbens præsident, Urbano Cairo, fortæller, at Torino også kommer til at være Bremers klub de kommende sæsoner, da der ligger en kontrakt klar til at blive skrevet under, så aftalen forlænges.
Bremer har flere gange været sat i forbindelse med større klubber, og Cairo er da også godt klar over, at man ikke kan blive ved med at holde på forsvarsspilleren.
- Han er klar over, hvad Torino betyder for ham. Vi forlænger snart, og alle betingelserne er på plads. En dag bliver han fri til at kultivere hans ambitioner og vælge et hold, der spiller i Champions League, lyder det til slut fra præsidenten.
I denne sæson har Bremer spillet 18 kampe for Torino indtil videre, og her har han bidraget med to scoringer.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies